Husodde Camping

Forrygende start for nye ejere på Husodde Strand Camping

Annonce:

Alle pladser var optaget i kristihimmelfartsferien, alt er optaget i pinsen og i det hele taget ligger belægningen betydeligt over tidligere år.

Så der er ikke noget at sige til, at Dorthe og René Kofoed, de nye ejere på Husodde Strand Camping, næsten ikke kan få armene ned af bare begejstring.

Den charmerende plads, der ligger naturskønt helt ned til Horsens Fjord, åbnede 5. april med de nye ejere bag disken. Bommene var nærmest ikke gået op, da de første vogne rullede ind, og tilstrømningen har været stor lige siden. I april havde man således mellem 25 og 50 procent flere overnatninger end i samme måned sidste år.

Flere af pladsens faste gæster har da også fortalt værtsparret, at de aldrig tidligere har set så mange vogne på pladsen på denne årstid.

Annonce:

Desuden glæder det i høj grad Dorthe og René, at gæsterne, der kommer fra både ind- og udland, og så er både glade og positive. Mange har med det samme tilkendegivet, at de kommer tilbage igen til sommer.

Husodde Strand Camping

Men der er også meget at komme efter på Husodde Strand Camping, hvor Dorthe og René - og ikke mindst børnene Terese og Oliver - sørger for, at der altid er gode oplevelser i vente for gæsterne.

Det næste store arrangement bliver sankthansbål på stranden, ligesom man lørdag 27. juni holder sommerfest for alle campisterne. Denne dag bydes der både på bål, boder på pladsen, grillstegt gris og en lille svingom hen på aftenen.

Ellers er det selvfølgelig den velfungerende indretning af pladsen og den smukke natur, der udgør de helt store oplevelser. Det giver mulighed for mange aktiviteter ved stranden med badning og windsurfing. Den børnevenlige strand ligger kun et stenkast fra bommen. Og så skal man ikke engang være særlig god til at kaste!

"Desuden har pladsen sin egen skov og naturområde med et rigt dyreliv, så gæsterne har chance for at se både rådyr, harer og fasaner der nu har kyllinger", fortæller Dorthe og René.

Selve pladsen er tre-stjernet, men da den er en del af Elite-kæden, er dens toilet- og servicefaciliteter af firestjernet standard, og det er hensigten, at den som helhed skal være firestjernet.

Samtidig arbejder værtsparret at få pladsen Grøn Nøgle-certificeret ved hjælp af en hel række miljømæssige tiltag.

En anden af Dorthe og Renés planer er allerede blevet gennemført, idet Husodde Strand Camping er blevet godkendt til vintercamping. "Så vi lukker aldrig igen", fastslår værtsparret.

Links:
Hjemmeside: Husodde Strand Camping

Pressemeddelelse / Foto: Husodde Strand Camping

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information