campingbranchen presse 150618 01

Det er ofte campingfolket, der ringer efter vejhjælp på grund af et punkteret dæk. – Tjek dækkene inden du drager på ferie, opfordrer Camping Branchen 

 

Når vejhjælpen i disse tider modtager opkald fra danskere, som er punkteret på vej på ferie, så sker det ofte, at det er ejeren af en campingvogn, som er i røret. 

Midt i begejstringen over udsigten til ferie og godt vejr, er det nemlig ikke standen på campingvognens dæk, der er i fokus. Det kan i værste fald resultere i ærgerlige forsinkelser med venten i rabatten efter assistance som følge af en punktering eller – som der også findes eksempler på – et dæk, som falder af. 

– Det er ikke antallet af kilometer, som slider på campingdækkene, men snarere tiden, og mange campister glemmer, at dækkene kan blive møre, fordi vi bruger dem over mange år. Derfor er det vigtigt, at man får tjekket dækkene på campingvognen grundigt, inden man begiver sig på ferie, siger Jesper Behrensdorff, formand for Camping Branchen. 

Ikke noget stort tjek 

Med et grundigt tjek menes først og fremmest et tjek af dæktrykket – som typisk falder, når campingvognen står stille i lang tid, og som øger risikoen for punktering – og det gælder tjek af dækkets mønster og generelle stand. 

– Det er ikke noget stort tjek, og hvis man ellers er vant til selv at tjekke dæk på bilen og fylde luft på, kan man sagtens klare det selv. Og ellers anbefaler vi, at man slår et smut forbi det lokale værksted, hvor de helt sikkert kan lave et hurtigt og effektivt tjek af campingdækkene, så man kan køre på ferie med ro i sindet, slutter Jesper Behrensdorff. 

Læs mere på: www.campingbranchen.dk

 

 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information