De danske campingpladser bliver mere og mere populære hos danskerne

Danmarks største forening af campingpladser, DK-CAMP, melder om en generel fremgang i antallet af bookninger i år. Det flotte vejr sidste sommer, og det gode vejr indtil nu i år, har gjort, at flere danskere har fået øjnene op for campinglivets kvaliteter.

Annonce:

Efter nogle lidt magre år ser det endelig ud til, at de danske campingpladser bliver mere og mere populære hos danskerne. DMI’s prognose om endnu en god dansk sommer i år gør ikke optimismen i branchen mindre. Preben Christensen, der står i spidsen for DK-CAMP’s mere end 300 campingpladser er glad for den positive udvikling. Han siger:

”Det gode vejr, som vi har op levet på det seneste, har været med til at få flere til at booke ferie herhjemme. Mange har haft en god ferie på en campingplads sidste sommer eller i en af helligdagsferierne i år. De har fået øjnene op for den høje kvalitet, som danske campingpladser har og har oplevet, at det er dejligt at holde ferie i Danmark”.

Preben Christensen understreger, at man sagtens kan få en god sommerferie på en campingplads i Danmark, selv om solen ikke står højt på himlen.

”I DK-CAMP har vi campingpladser over hele landet og for enhver smag. Nogle af vores gæster vælger de bynære campingpladser, hvor der er flere muligheder for shopping og museumsbesøg, hvis vejret ikke skulle være så godt. Ligeledes er der campingpladser, der tilbyder oplevelser for børn fx med indendørs badeland og aktivitetsmuligheder. Og endelig har vi pladser, der lægger vægt på fred og ro, hvor der er gode muligheder for at fordybe sig i en god bog eller bare slappe af. Strålende sol fra morgen til aften er derfor langt fra afgørende for om familien får en god ferie i Danmark”, slår Preben Christensen fast.

Annonce:

Meget mere ferie for pengene i Danmark

Campingrådet, der bl.a. fører tilsyn med de danske campingpladser, har dokumenteret, at mansom familie får meget mere ferie for sine penge ved at holde camping ferie i Danmark, fremfor at tage på charterferie. Sammenligningen af de to ferietyper viser, at der er mere end kr. 7.200 at spare ved at holde campingferie i Danmark i en luksushytte på 25 m2 med bad og toilet, fremfor at tage på charterferie til Tyrkiet.

Derfor har Preben Christensen en opfordring til danskere, der elsker at holde ferie:

”Bliv hjemme i Danmark og hold din ferie på en campingplads. Så har du råd til at holde meget mere ferie eller til meget mere forkælelse i ferien. Alene i brændstof sparer du mere end 3.000 kr. ved at blive i Danmark, fremfor at køre i bil til Sydfrankrig. Samtidig sparer du en masse rejsetid, som jo egentlig bare er spild af gode feriedage”.

Har du fået lyst til campingferie i Danmark til sommer? Book din campingferie på www.dk-camp.dk, hvor du med garanti kan finde en campingplads, der opfylder familiens feriedrømme.

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information