Frigård Camping, Del 2

Vejret har indtil nu ikke været det bedste under vores ophold på Frigård Camping. Bygevejr, blæst og lidt sol. Men selv om vejret er lidt ustadigt, så er der masser at tage sig til - både her på campingpladsen, men også i omegnen af campingpladsen.

Annonce:

Vi voksne skal nok finde ud af at hygge os i campingvognen, teltet eller autocamperen, hvis vejret skulle være trist. Værre er det med børn og unge - her skal der i de fleste tilfælde ske lidt mere end blot at sidde og f.eks. læse i campingvognen. Heldigvis er der nok at tage sig til for børn og unge på Frigård Camping - og det endda (næsten) uanset hvordan vejret arter sig.

Frigård Camping, Del 2
En af legepladserne på Frigård Camping

Der er flere legepladser på campingpladsen. Og de er bestemt ikke kedelige. Her er karruseller, vipper, gynger, klatrestativer, spændende rutsjebaner, legehuse osv. osv.. Man kunne næste ønske at man igen var barn :o)

Frigård Camping, Del 2
Den store legeplads ved Hovedindgangen

Annonce:

Der er selvfølgelig også et par hoppepuder - en til små børn, og en til de større børn. Der fandtes ikke hoppepuder, da jeg var barn, og det er måske derfor, jeg ikke helt har forstået konceptet endnu. Jeg mener... der er nogle super dejlige og spændende legepladser her på campingpladsen, og alligevel vælger rigtig mange af børnene kun at bruge hoppepuden.

Frigård Camping, Del 2
Hoppepuden - samlingspunkt og sjovt sted at lege

Ud over at det selvfølgelig er sjovt at hoppe på sådan en pude, så tror jeg også, at en hoppepude er det officielle mødested for børn på campingpladsen. Der er her man mødes med andre børn, får legekammerater og venner.

Frigård Camping, Del 2
"Hullet" på Frigård Camping. Her er der plads til de vilde lege, boldspil og meget, meget mere

Lige ved indkørslen til Frigård Camping ligger 'Hullet'. Dette er en stor udgravning, og her er der plads til de mere vilde lege, boldspil o.l. Her er boldbane, basketbane, beachvolley og meget mere. Det er også i Hullet, at man bager snobrød og der arrangeres lege her flere gange ugen.

Frigård Camping, Del 2
Basketbanen er populær

Frigård Camping, Del 2
Plads til fodbold for store og små. Herren i billedet plejer for i øvrigt at leje mobilhomes i Frankrig i ferien, men synes at det om muligt er endnu bedre at være på hytteferie på Frigårds Camping

Frigård Camping, Del 2
petanque , rutsjebaner, karuseller m.m.

Skulle vejret være for trist til at man kan opholde sig på legepladsen eller i Hullet, så har Frigård Camping en aktivitetshal.

Frigård Camping, Del 2
Aktivitetshallen med bordtennis og pool

Her kan man se tv, 'hænge ud' og snakke samt spille pool eller bordtennis. De mindre børn har også en afdeling i aktivitetshallen. Her er der stofdyr i loftet, huler og tunneller, stole og borde i børnehøjde m.m. Så der er plads til alle børn og unge i aktivitetshallen, og det uanset alder. Godt tænkt:o)

Frigård Camping, Del 2
Rummet i aktivitetshallen til de mindre børn.

Frigård Camping, Del 2
Tv-stuen i aktivitetshallen

Frigård Camping er med sin centrale beliggenhed mellem Sønderborg og Flensborg et godt udgangspunkt for ture i det sønderjyske. Og man skal ikke engang særligt langt væk fra campingpladsen, før der er ting at se.

Gendarmstien og Skomagerhuset
Området på den danske side af Flensborg Fjord er et stykke Danmarkshistorie i sig selv. Området var tysk fra 1864 og frem til 1920, og først ved genforeningen i 1920 blev den nuværende dansk/tyske grænse fastlagt.

Frigård Camping, Del 2
Grænsen mellem Danmark og Tyskland ved Skomagerhus. Her er et brudepar ved at blive fotograferet

Helt frem til 1959 patruljerede Grænsegendarmerne grænsen mellem Tyskland og Danmark. Stien som Gendarmerne gik deres patruljer på, fik naturligt nok navnet Gendarmstien. Fra denne sti overvågede Grænsegendarmerne landegrænsen og kontrollerede skibsfarten langs kysten.

Frigård Camping, Del 2
Gendarmstien ved Kollund

Patruljeringen foregik til fods, og hver enkelt gendarm havde et bestemt stykke af grænsen at passe. Nogle steder var der i forvejen stier og veje, som gendarmen kunne benytte på sin rute. Andre steder blev der anlagt nye stier til formålet.

I 1995 overgik al bevogtningen af grænsen til politiet. Gendarmstien gik herefter lidt i glemmebogen, men siden 1988 har det tidligere Sønderjyllands Amt, Staten og de berørte kommuner arbejdet på at afmærke stien og gøre det tilgængeligt for gående og cyklister. Det er nu muligt at følge den afmærkede sti fra Padborg til Høruphav

Frigård Camping, Del 2
Man oplever både fjorden og den smukke skov ved en tur på Gendarmstien

Fra Frigård Camping er der kun ca. 1 km. til den del af Gendarmstien, der passerer Kollund. Det er en både smuk og spændende vandrerute. Følger man stien mod Kruså, kommer man efter et par kilometer til grænseovergangen ved Skomagerhus. Det er her at Krusåen løber ud i Flensborg Fjord, og det er her at grænsesten nr. 1 findes.

Frigård Camping, Del 2
Grænsen med grænsesten nr. 1

Grænseovergang ved Skomagerhus blev lukket ved 2. Verdenskrigs begyndelse, og overgangen blev først genåbnet i 1954, dog kun om onsdage og lørdage i tidsrummet 13 til 22 og søndage fra kl. 8 til kl. 22. Nu er grænsen helt åben. Der er hverken bom eller vagter. Kun broen over Krusåen markerer at man krydser grænsen.

Frigård Camping, Del 2
Gendarmstien med Skomagerhus i baggrunden

Grænseovergangen kan kun passeres til fods eller på cykel, og der er ca. 6 kilometer fra Frigård Camping til overgangen og tilbage igen. Det er en meget smuk tur. Stien går både gennem skov og langs vandet i Flensborg Fjord.

Kupfermühle
Fortsætter man over grænseovergangen ved Skomagerhus og ind i Tyskland, kommer man efter ca. 1,5 km. til Kupfermühle (eller Kobbermølle, som det hed på dansk). Denne tur var dog for lang for os at gå med Sissel i kørestol, så vi tog bilen, da vi skulle se Kupfermühle. Denne lille og maleriske by ligger kun 10 min. kørsel fra Frigård Camping, og er absolut et besøg værd.

Frigård Camping, Del 2
Küpfermühle

Kupfermühle blev grundlagt af Christian IV i 1612. Det var et hammerværk hvor man fremstillede kobber- og messingplader til skibsbeslag og tage. Kobbermølleværket blev flere gange ødelagt på grund af brand og krigshandlinger, ramt af statsbankerotten, tvangsauktioner m.m., men det rejste sig hver gang igen, indtil det blev endeligt nedlagt i 1962. Værket havde sin blomstringstid i det 18. århundrede med over 200 ansatte.

Frigård Camping, Del 2
Vandmøllen i Kupfermühle med fisketrappen ved siden af møllehjulet

Selve værket er der ikke meget tilbage af. Man har genetableret en vandmølle, og det er altså et fascinerende syn at se det store møllehjul blive drevet rundt gennem vandet. Lige ved siden af møllehjulet, har man lavet en 'fisketrappe', så at fisk igen kan bevæge sig gennem Krusåen ud i Flensborg fjord.

Frigård Camping, Del 2
Museet i Kupfermühle

Der er også et lille museum over byens historie, men noget af det mest iøjnefaldende ved byen er de lave, gule huse med brostensbelagte gader. Dette er arbejderboliger, der er opført til værkets arbejdere. De minder så meget om Nyboder i København - både hvad farve og byggestil angår, så man er ikke i tvivl om at det er Christian 4-tal, der har været på spil her.

Frigård Camping, Del 2
Arbejderboliger i Kupfermühle. De er meget lig husene i Nyboder

Musik og dans på campingpladsen
I højsæsonen arrangeres er der levende musik på pladsen foran receptionen flere gange om ugen. Det starter som regel kl. 19.30 og slutter igen kl. 22.00.

Frigård Camping, Del 2
Underholdning med levende musik på torvet foran Receptionen

Det er meget populære arrangementer, og de trækker mange af campingpladsens gæster til. Vi kom ca. en halv time efter arrangementets start, og der var det næsten umuligt at finde en siddeplads.

At det er populære arrangementer er sådan set klart nok. De voksne kan sidde sludre og lytte til musik, alt imens børnene kan lege på legepladsen og hoppepuden lige ved siden af. Der var også mange - både børn og voksne - der tog sig en sving-om på pladsen foran scenen. Der kom en ordentlig byge, mens vi var der. Det stoppede på ingen måde de dansende, som fortsatte ufortrødent med at danse i regnen. Det var både sjovt og livsbekræftende at se på.

Frigård Camping, Del 2
Nogle søgte ly for regnen i regntøj eller under læsejl

Frigård Camping, Del 2
mens andre søgte læ hos farmand

Frigård Camping, Del 2
Men andre igen, var helt ligeglade med regnen - de dansede bare videre

Man kan købe drikkevarer i campingpladsens butik, der ligeledes ligge ved siden af scenen, men det er også tilladt at medbringe sine egne. Det valgte mange at gøre. Frigård Camping ligger trods alt kun 5 km. fra den nærmeste grænsehandel, så de fleste har købt billigt ind i Tyskland.

Frigård Camping, Del 2
Her har en lille pige taget mod til sig og gået hen for at hilse på Sissel. Hvor er det dejligt at opleve åbenhed og empati hos børn.

Som nævnt er der flere musikarrangementer i denne uge. På Onsdag spiller Dreaming Eyes og på fredag er det Linedance ved Just Us. Vi skal selvfølgelig med til disse arrangementer også, og det kan I læse mere om i de kommende artikler her fra Frigård Camping.

Links:
Hjemmeside: Frigård Camping
Gå til del: 1 - 2 - 3 - 4

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information