Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3

Hvidbjerg Strand Feriepark ligger kun små 300 m. fra en Vesterhavets bedste strande. Og skulle det ikke være strand-vejr, så kan man alligevel bade. Campingpladsen har nemlig et helt fantastisk badeland.

Annonce:

Stranden ligger som sagt kun 300 m. fra campingpladsen. Den har det eftertragtede Blå Flag, der borger for rent vand og en ren strand. Med den fornødne respekt for understrømmen i Vesterhavet kan man sagtens bade der, hvilket flere da også gjorde, mens vi var på stranden.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Stranden er meget bred, og der må ikke køre biler.

Den brede sandstrand (hvor der for iøvrigt ikke må køre biler), danner også rammen for mange andre aktiviteter. De mindre børn leger i sandet, de ældre børn bader eller flyver med drager, rigtig mange windsurfer fra stranden, og så er der alle os andre, der bare nyder synet af vandet og stranden :o)

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Der er en del surfere på stranden. Men de sejler ikke mellem de badende. Her er plads til alle :)

Annonce:

Der er adgang til stranden for alle - også handicappede. Stranden ligger lige bag en lav række klitter og for kørestolsbrugere eller gæster med f.eks. en barnevogn, er der lavet en sti med et underlag af træ-stave. Det giver et tilpas fast underlag, så der kan køres med en kørestol. Stien går næsten helt ned til vandet, og undervejs er der 'vigepladser' hvor to kørestole eller barnevogne kan passere hinanden. Det er rigtig godt tænkt.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Der er god adgang for handicappede og folk med f.eks. barnevogne. Denne sti med fast underlag fører helt ned til vandet

Skulle vejret være gråt, trist og blæsende, er det nok de færreste, der har lyst til at bade fra stranden. Man kan selvfølgelig stadig gå ture og f.eks. flyve med drager på stranden, men hvis man vil bade, så må man i campingpladsens badeland.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Badelandet på campingpladsen er super flot. Der er mange bassiner med forskellig vanddybde, så alle kan bade sikkert der

Badelandet på Hvidbjerg Strand Feriepark er et af de største vi hidtil har set på en campingplads. Her er flere bassiner - hver med sin udformning og med forskellig vanddybde. Der er derfor plads til alle uanset alder. Der er flere børnebassiner til de små, vandrutsjebaner, boblebad, vandfald osv. osv.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Et af de større bassiner med et 'vandfald'

Især to bassiner syntes vi var helt fantastiske - nemlig Grotten og det store børnebassin. Grotten er bygget op som en drypstenshule, og vandet der er varmere end i de andre bassiner. Her kan man enten lege på de to vandrutsjebaner eller svømme i vandet i Grottens bund. Det føles næsten som at svømme rundt i en rigtig hule med klart, blåt vand.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Grotten er et spændende bassin med to rutsjebaner og ret varmt vand

Det andet bassin, som vi syntes var helt fantastisk, er det store børnebassin. Her er lav vanddybde, en sjov rutsjebane og en masse vand-legetøj. Det er ikke underligt at de små børn elsker dette bassin. Her er plads til at pjaske, bade og lege.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Det store børnebassin

Langs alle bassiner er der stole eller liggestole. Her kan man enten slappe af eller sidde og holde øje med sine børn - hvis man da ikke lige er i vandet sammen med dem. :)

I pauserne mellem besøgene på stranden eller i badelandet, er det masser at tage sig til for børnene på Hvidbjerg Strand Feriepark. Jeg har tidligere skrevet om det store Western-område, men der er mere for børn end det.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Legepladsen for de helt små børn

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Denne dreng var ikke helt nem at få med hjem igen. Han havde det pragtfuldt på legepladsen

Der er flere legepladser på campingpladsen - både til mindre og større børn.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Legepladsen til de lidt større børn med mooncarts, klatrestativer m.m.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Trampolinerne bliver brugt både til leg og afslapning. Heldigvis er der nok af dem :)

Legepladserne er afskærmet for bil- og cykeltrafik, og her er underholdning og udfordring for børn i alle aldre.

Hvidbjerg Strand Feriepark har en super flot minigolfbane. Den er udformet som en 'rigtig' golfbane med bakker og bunkers. På alle baner er flere ruter med forskellig sværhedsgrad. Børn og voksne kan derfor spille på den samme bane og blive uden at børnene føler det er for svært eller at forældrene keder sig, fordi banen er for let.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Den meget flotte minigolfbane trækker mange gæster til.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Alle baner har mere end en rute, så der er forskellige sværhedsgrader en og samme bane

Er man golfspiller, kan man træne at 'putte' der. Der er nemlig også en fin puttinggreen, hvis man skulle have lyst eller behov for den træning.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Her er der en, der øver sig i at putte på puttinggreenen

Men der er ikke kun tænkt på golfspillere på Hvidbjerg Strand Feriepark. Også lystfiskere har kronede dage der. Campingpladsen har nemlig sin egen fiskesø, og som gæst på campingplads er det gratis at fiske der. Hvilken slags fisk, man kan fange der, skal jeg ikke kunne sige, da jeg ikke er lystfisker. Men der stod mange og fiskede, og vi så da også fiskere komme tilbage med friskfanget fisk.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Fiskesøen. Bemærk de mange lystfiskere. Det er gratis at fiske for campingpladsens gæster

For os, der ikke har tålmodigheden til at fange vores mad selv, er der heldigvis alternativer - f.eks. Restauranten. Den er hyggelig, maden er god og priserne er til at have med at gøre.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Restauranten er hyggelig og maden er god

I Restauranten kan man dels få a la carte, børnemenuer og buffet. En mulighed er også at gøre brug af campingpladsens Take-away Pizza (og man kan få andet end pizza).

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Er man mere til Take-away og spise i campingvognen, så er den mulighed også til stede

Hvidbjerg Strand Feriepark lever efter vores mening til fulde op til deres fem stjerne. Alt er velholdt og uanset om man kommer i egen campingvogn eller gør brug af en af de flotte hytter på campingpladsen, så er man sikret et godt ophold hvad de ydre rammer angår. Det er få steder i Danmark, at man kan bo så tæt på vandet med så fine faciliteter.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Der er mange hyttegæster på Hvidbjerg Strand Feriepark

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Og man kan vælge mellem flere forskellige typer hytter - også hytter med eget bad og toilet

Hvidbjerg Strand Feriepark er den sidste campingplads vi besøger på denne sommertur. Når du læser dette, er vi faktisk allerede kommet hjem. Men vi har været glade for at slutte vores tur under så flotte forhold.

Hvidbjerg Strand Feriepark, Del 3
Et sidste kig ud over campingpladsen, inden vi kører hjem og siger tak for denne gang.

Links:
Hjemmeside: Hvidbjerg Strand Feriepark
Gå til del: 1 - 2 - 3
Send til Facebook  

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information