Ferie for alle

Campingbranchen støtter massivt op om Ferie for Alle 2012. Allerede tre måneder før start tegner det til, at alle mærker på det danske campingmarked bliver repræsenteret på Skandinaviens største feriemesse i Herning.

Annonce:

Fra 24. til 26. februar 2012 er Skandinaviens største feriemesse igen klar til at åbne dørene for rejselystne danskere i MCH Messecenter Herning. 13 udstillingshaller bliver omdannet til et sandt ferieparadis med Camping, Udlandsferie, Danmarksferie, Udeliv og Dansk Golfshow som temaer. I otte af hallerne er der fokus på campinglivet. Her afholdes nemlig Danmarks Største Campingudstilling, og allerede tre måneder inden messestart er der masser at komme efter:

- Alle mærker på det danske marked indenfor såvel campingvogne, autocampere, fortelte samt teltvogne er repræsenteret på messen. På nuværende tidspunkt har 20 mærker inden for campingvogne meldt sig på banen til udstillingen i Herning – det samme har 23 mærker inden for autocamper, fortæller projektleder for campingudstillingen, Knud Sørensen, MCH Messecenter Herning.

Bedre plads
- Campingudstillingen i Herning er den største og vigtigste udstilling i Danmark, og det er her at mange besøgende kommer og kigger campingnyheder, udtaler Carsten Dyg, der er campingbranchens repræsentant i messekomitéen og direktør i JCI Holding, der bl.a. ejer Isabella. Han glæder sig desuden over, at der bliver endnu bedre plads til campinggæsterne:

- De besøgende på messen i 2012 vil opleve at nogle af hallerne har bredere gange end sidst, og det er dermed lettere for de mange gæster at komme rundt i hallerne.

Annonce:

Antallet af danske campingpladser slår rekord i 2012, og sammen med de udenlandske vil der være op til 200 campingpladser repræsenteret på messen. Udstyr og tilbehør er også en vigtig del af camping, og deltagelsen er her på samme høje niveau som sidst.

Hele 31.000 kvadratmeter i otte messehaller bliver fyldt med alt hvad campinghjertet kan begære i forbindelse med Ferie for Alle 2012. I alt breder messen breder sig over 13 messehaller på til sammen 65.000 kvadratmeter, når Skandinaviens største feriemesse løber af stablen fra 24. til 26.  februar 2012 i MCH Messecenter Herning.

Der er nu åben for tilmelding til den traditionsrige Vintercamp i forbindelse med udstillingen. I 2011 havde Vintercamp rekorddeltagelse med over 700 vogne. Det totale besøgstal på messen i 2011 var besøgsrekord med 66.112.

Links:
Relevante Link(s) : Ferie for Alle

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information