regler autostole

Der er overraskende forskelle i regler for brug af autostole i de forskellige europæiske lande, og uvidende danskere risikerer ubehagelige konsekvenser for kør-selv-ferien, hvis de ikke har sat sig ind i reglerne i de lande, de kører igennem.

Annonce:

 

Det er søndag formiddag, og en frustreret dansk mor står med sin 11-årige langbenede knægt, Oliver, på en rasteplads lige syd for Hanover. Både mor og søn ville hellere have været 400 km længere sydpå, så de kunne nå campingpladsen i Kroatien, før bommen lukker for natten. Familiens far kører rundt til de nærmeste byer for at lede efter en søndagsåben butik, som sælger en godkendt selepude. Han har i forvejen brugt en pæn sum på en bøde, der skulle betales på stedet, og politimanden ville ikke lade familien køre videre, før sønnen var spændt forsvarligt fast med godkendt udstyr. Og han er ligeglad med, at de danske regler er anderledes, og at butikkerne har lukket søndag formiddag – loven skal overholdes; ”Ordnung muss sein!”

Situationen er et tænkt eksempel, men ifølge Kristian Konradsen, der driver Danmarks vigtigste informationsside om autostole, autostol.dk, er det absolut ikke urealistisk. ”Mange bilister spekulerer slet ikke over, at reglerne kan være anderledes i udlandet, men jeg har gennemgået reglerne i mere end 40 forskellige lande, og der er nogle alvorlige overraskelser imellem,” fortæller han.

Efter de danske regler må Oliver sidde, hvor han vil i bilen. Han er nemlig 143 cm høj, og det er 8 centimeter siden, han sad på selepude. Og hvis familien var nået til Østrig, før de blev stoppet at politiet ville det være en vurderingssag, om sikkerheden var god nok. Her børn over 135 cm nemlig nøjes med at bruge bilens trepunktsele, hvis blot den sidder, så den ikke rører halsen.

Annonce:

Lillesøsteren, Olivia, er en velnæret 1-årig på 11 kg. I en lejet bil i Italien, må hun sidde i en fremadvendt autostol, men kører hun ind i Frankrig, skal stolen være bagudvendt, indtil hun har taget mindst to kg på.

”Konsekvenserne ved overtrædelser kan også være forskellige fra land til land, og tyskerne er generelt kendt for en meget striks holdning til reglerne samt en kontant her-og-nu-afregning af bøderne. Her hjælper det ikke at forsøge at tale sig ud af situationen,” siger Kristian Konradsen, der også er klar med en entydig konklusion:

”Tjek reglerne i de lande, I skal køre i, og sørg for at overholde det hele. Det er recepten på en sikker og problemfri kør-selv-ferie med børn i autostol.”

Links:
Relevante Link(s) : Autostol.dk/udland

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information