Image

En rigtig dejlig egoistvogn til meget få penge. Sådan kan Sunlight C55D bedst betegnes. Sunlight er et nyt mærke på det danske marked og tilbyder både campingvogne og autocampere. Mærket er resultatet af et samarbejde mellem Hymer og Dethleffs, hvor begge fabrikker enedes om at udnytte overskudskapaciteten på deres fabrikker til at fremstille at fremstille nye, solide, lette og konkurrencedygtige campingvogne og autocampere.

Annonce:

Først og fremmest skal Sunlight konkurrere med de vogne, der i forvejen hører hjemme blandt de prisbillige mærker. Men Sunlight vil også være interessant for førstegangskøbere, der skal vælge mellem at købe brugt eller nyt. Her vil Sunlight være prismæssig interessant, idet købere kan få en ny vogn til samme pris som en nyere brugt vogn.

Sunlight campingvogne fås i 8 forskellige planløsninger, og i alle modeller er der fokuseret på et enkelt design med det mest almindelige udstyr. Her er Sunlight C55D ingen undtagelse. Vi var meget imponeret over indretningen i Sunlight C55D da vi så den første gang på Caravan Salon i Düsseldorf.

Umiddelbart er der tale om en indretning som i så mange andre campingvogne af denne type. Forrest er der en rundsiddegruppe, i midten køkken og toilet/bad, og bagerst en fransk seng. Men Sunlight C55D adskiller sig alligevel på flere afgørende punkter.

I soveafdelingen er der som nævnt en fransk seng med normal størrelse. Men hvor andre mærker typisk har toilet med udvendig håndvask ved siden af sengen, så er det ikke tilfældet i C55D. Her har man i stedet valgt at indrette med et lavt arrangement med skråtstillede skabe. Dette giver dels en masse plads til opbevaring, men mere vigtigt… det giver en fantastisk fornemmelse af albuerum og plads. I det ene hjørne er der desuden en lille reol, og der er overskabe hele vejen rundt over sengen.

Annonce:

Image

I midten af vognen findes så køkkenet og et rum med toilet og håndvask.

Køkkenet er fornuftigt udstyret med vask og gaskomfur udført i rustfrit stål. Køleskabet er på 104 liter, og der er skuffe til bestik og underskab til gryder m.m. Over den pænt store køkkenbordplade er der to overskabe og en hylde. Der kunne måske godt være lidt mere opbevaringsplads til køkkengrej, når man tager campingvognens størrelse i betragtning, men man kan godt få plads til de mest nødvendige køkkengrej og service.

Image

Toilettet er simpelt, men der er, hvad der sal være. Der er håndvask et lille spejl over og et svingbart toilet fra Thetford med elektronisk skyl.

Image

Forrest i vognen er der en stor rundsiddegruppe. Her er der rigelig plads til 4 – 6 personer. Bordet kan lægges ned, og siddegruppen kan dermed omdannes til en dobbeltseng.

Image

Interiøret er afstemt i behagelige farver. Møblerne er holdt i ahorn træ-dekor med indlagt kontrast med kirsebær træ-dekor. Man kan vælge mellem to tekstilserier – nemlig Denver og Riviera. Alle billeder i denne artikel er med tekstilserien Denver.

Også hvad lamper angår, så er der, hvad der skal være. Der er loftlampe over spisebordet, læsespots i alle hjørner og god belysning over køkkenbordet.

Campingvognen er desuden udstyret med Trumatic varmluftvarme, stor 45 liters fastmonteret vandtank, springmadrasser, myggenetdør, og en lang række andet kvalitets udstyr. Endvidere kan der tilkøbes en Basic-pakke indeholdende stor Heki tagluge, varmt vand, emhætte og sengetæppe. 

Image

Sunlight C55D er bygget på et BPW chassis, og har påløbsbremse og slingrekobling. Vognen fremstår ganske flot med sider i hammerslået aluminium og flotte stafferinger i grå nuancer.

Specifikationer:

Tilladt totalvægt:   1600 kg
Vægt i køreklar stand:   1155 kg
Total bredde:   232 cm
Totallængde m. træk:  748 cm
Karosserilængde:    597 cm
Total højde:   260 cm
Liggeflade foran:   140 x 212 cm
Liggeflade bag:   144/106 x 200
Omløbsmål:     1030 cm

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information