Wester Camp i Børnehøjde

Western Camp har så meget at tilbyde børn – i alle aldre ;) Mange forbinder Western Camp med Country Music og Linedance. Men faktisk har campingpladsen langt flere tilbud til børn end til de voksne. Western Camp er sjov, hygge, nærvær og en masse oplevelser for hele familien.

Annonce:

Da vi første gang hørte om Western Camp, undgik vi bevist campingpladsen. Den virkede lidt for tematiseret efter vores smag. Men vores datter pressede på, og tilsidst gav vi efter og tog på en forlænget weekend på Western Camp. Det har vi betemt ikke fortrudt.

Western Camp ligger byen Kramnitze ved Rødby på Lolland. Dvs. den ligger tæt på seværdigheder og attraktioner som f.eks. Knuthenborg Safaripark, Middelaldercentret i Nykøbing, LaLandia m.fl.. Western Camp er derfor en udmærket base for udflugter på Lolland og Falster.

Wester Camp i BørnehøjdeRidderturnering i Middelaldercentret i Nykøbing

Wester Camp i BørnehøjdeKnuthenborg Safaripark

Annonce:

Men camping handler om andet end at se nye seværdigheder hver dag. For mange børnefamilier handler det også om fred, ro og tid til at være sammen. Og netop på dette område er Western Camp helt unik. Her er der nemlig masser af tilbud som familien kan samles om, men der er også plads til at børn kan være børn – vel og mærke på børnenes egne præmisser.

Wester Camp i BørnehøjdeMan oplever ting på Western Camp, som man ikke ser på andre campingpladser. Her er det en gæst, der har taget en popcornsmaskine med – til stor glæde for mange børn :)

Western Camp har som nævnt rigtig mange tilbud og aktiviteter for børn – aktiviteter der er sjove at deltage i, og efterfølgende inspirerer til leg med de mange andre børn på campingpladsen.

Wester Camp i BørnehøjdeLær at kaste med lasso af en 'ægte' cowboy

Wester Camp i BørnehøjdePrøv evnerne som bueskytte af

Wester Camp i BørnehøjdeEller lær at kaste med hestesko – et sjovt, men næsten glemt spil

Der er god plads til leg på campingpladsen. Enten på hoppepuden, på en af legepladserne, i Western City, på boldpanen, eller i skoven eller på markerne lige ved siden af campingpladsen. Og børnene bruger da også hele campingpladsen til at lege på. Det er dejligt at opleve, og det giver campingpladsen masser af liv og stemning.

Wester Camp i BørnehøjdeWestern Show er både spændende og sjovt at se på

Wester Camp i BørnehøjdeKrudt og pistoler er bliver der også brugt i showet

Kun 400 m. fra campingpladsen ligger stranden, der med sin Blå Flag udmærkelse sikrer ren strand og rent vand. Så badeferie er også en mulighed.

Wester Camp i BørnehøjdeHer ristes der skumfiduser over åben ild

Om aftenen kan børnene lytte til musik og evt. forsøge sig med Linedance sammen med de voksne. Some regel er der altid et par voksne, der hjælper børnene med at lære Linedance. Men mange af børnene fortsætter nu bare deres leg eller 'hænger ud' på området ved hoppepuden :)

Wester Camp i BørnehøjdeDer er plads til at børn kan forsøge sig med Linedancen sammen med de voksne

Også på et andet område kommer Western Camp børnefamilierne i møde – nemlig på prisen. Det er ret billigt at bo på Western Camp. Her er der ikke forhøjede priser i højsæsonen, og pladsgebyret er kun på 50,- kr inkl. el. Det er rigtig billigt, og det luner i et hvert feriebudget :) Og så er det tilladt at have hund med.

Enhederne på Western Camp er pænt store og alle har el-tilslutning. Der er to servicebygninger på pladsen, hvor alle faciliteter forefindes.

Wester Camp i BørnehøjdeEt kig ind i de nye toiletter bag sceneområdet

Wester Camp i BørnehøjdeFamilierum med pusleplads

Kommer man ikke i egen campingvogn eller telt, så er det muligt at leje en hytte på campingpladsen. Det er langt billigere end at leje f.eks. et sommerhus, og så kan børnene benytte alle campingpladsens tilbud. Western Camp har netop opført de helt nye Westernhytter. Det er moderne hytter med masser af plads og stort set alle faciliteter. Westernhytterne er selvfølgelig tro mod campingpladsen koncept, og ligger i campingpladsen åbne 'skovområde'.

Western Camp er et inspirende og aktivt paradis for børn. Der er masser af plads og 'højt nok til taget' til at børnene på campingpladsen kan lege på deres egne præmisser – enten på egen hånd eller gennem de mange aktiviteter på pladsen.

Wester Camp i BørnehøjdeTrylleshow for børn på scenen i Western City

Wester Camp i BørnehøjdeDer er mulighed for ponytræk


Wester Camp i BørnehøjdeEller en tur med 'dillingencen'

Og alle ved, at når børnene har det godt på ferien... så har forældrene det som regel også :) Se mere til aktiviteter, priser m.m. på Western Camp's egen hjemmeside.

Links:
Relevante Link(s) : Western Camp
Læs også: Vi besøger: Western Camp, Del 1

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information