Vintertur til Isaberg, Del 2

Skrevet af Bjarne Søby til .

Her kommer så anden og sidste del af vores rejsebeskrivelse fra Isaberg. Vi er taget til Isaberg for at stå på ski, og det er der fine muligheder for her. Der er garanti for mindst to åbne nedfarter helt frem til marts måned, men vejret var med os, og alle lifte og nedfarter var åbne mens vi besøgte Isaberg.

Vintertur til Isaberg, Del 2
Vores Caravelair i sneen ved Isaberg

Vi er afsted i vores Caravelair Venezia. Det er ikke en helårsoptimeret vintervogn, men det kan sagtens lade sig gøre at tage på camping alligevel. Det siger sig selv at der ikke er den samme komfort som i en campingvogn, der koster ca. 200.000,- kr. mere end vores Caravelair. Men vi har da gulvvarme, og vi kan sagtens holde varmen.

Vintertur til Isaberg, Del 2
Hygge i campingvognen med irsk øl købt i et svensk supermarked. Det blev nu ved den ene. Øl er ret dyrt i Sverige

Vi bruger ca. 5 kg. gas i døgnet ved temperaturer på .omkring 2 grader om dagen og ca. -5 grader om natten.

Men som sagt... vi er kommet her for at stå på ski. Da vi ikke selv har ski, så må vi leje skiudstyr. Det kan man i skiudlejningen på selve Isaberg. Det koster ca. 250 svenske kroner pr. dag at leje ski, stave, støvler og hjelm. Skiene var af overraskende god kvalitet, og rådgivningen i udlejning var helt i top.

Vintertur til Isaberg, Del 2
Skiudlejningen ligger lige ved parkeringspladsen på Isaberg.

Det er en god ide at køre i bil op til parkeringspladsen på Isaberg når man skal leje ski og købe liftkort. Så slipper man for at gå op ad løjperne. De efterfølgende dage kan man tage liften lige ved campingpladsen.

Liftkort koster ca. 280 svenske kroner pr. dag for en voksen. Liftene kører mellem 9 og 16 i hverdage og 9 til 17 i weekenden. Flere nedfarter er oplyste fra 17 - 21.30 torsdag, fredag og lørdag. Her skal der købes separat liftkort.

Vintertur til Isaberg, Del 2
Pladsen midt på Isaberg foran skiudlejningen. Der er også her man køber liftkort.

Vintertur til Isaberg, Del 2
Toppen af Isaberg 308 m. over havet. Her er en helt fantastisk udsigt over Småland

Der er 6 lifte på Isaberg. Heraf 2 stolelifte med plads til 4-6 personer i hver 'stol'. I weekender og ferier tror vi der kan være en del kø ved alle lifte, men mens vi var på Isaberg oplevede vi ingen nævneværdig kø.

Vintertur til Isaberg, Del 2
En af de små slæbelifte

Fra top til bund er der en højdeforskel på ca. 200 m. så der det er ikke på Isaberg man finder de lange nedfarter. Men der er både grønne, blå, røde og en enkelt sort nedfart.

Vintertur til Isaberg, Del 2
En af de mere sjove nedfarter er rimelig stejl og smal, og snor sig gennem skoven

Vintertur til Isaberg, Del 2
Den blå nedfart

Vi havde nogle sjove dage på ski på Isaberg. Det er nok ikke stedet vi tager på en uges skiferie, men stedet er fint til 2-3 dage på ski.

Vintertur til Isaberg, Del 2
Ann Karina er af norsk afstamning, og derfor nærmest født med brædder på fødderne. Hendes stil er perfekt, mens min stil er mere 'dansk'.

Rundt omkring i bakkerne er der flere grill-steder med borde og bænke. Her kan man nyde sin medbragte mad og drikke. Er vejret ikke til at sidde ude, er der flere varmestuer hvor man også er velkommen til at spise sin medbragte mad. På området ved skiudlejningen, er der også en restaurant hvor man kan købe lidt let at spise og noget varmt at drikke.

Vintertur til Isaberg, Del 2
Grill-stederne er populære og mange nyder både solen og deres mad der

Vi spiste nu vores måltider i campingvognen - lige på nær vores sidste aften. Der gik vi på restauranten der er tilknyttet Isaberg Ferieby, og fik det mest fantastiske måltid mad. En 5-retters menu til kun 595,- svenske kroner. Maden var i topklasse - noget af det bedste vi længe har smagt - og betjeningen var ligeledes helt i top.

Vintertur til Isaberg, Del 2
Maden er i topklasse i restauranten I Isaberg Ferieby

Men alt har en enden - og det har vores tur på Isaberg også. Så efter nogle dejlige - og aktive - dagen i Småland, hægtede vi Caravelair'en på krogen og kørte hjem til Danmark igen. Men det er nok ikke sidste gang, at vi tager en mini-ferie til Isaberg.

Vintertur til Isaberg, Del 2
Det er ikke sidste gang at vi besøger Isaberg

Links:
Relevante Link(s) : Isaberg
Gå til del: 1 - 2

Annonce

RSS Feed

RSS Feed