Tag ungerne med på camping og stress af. Tilfredse børn giver forældre ro i sjælen. Nye kammerater, spændende oplevelser og hyggeligt samvær med mor og far giver tilfredse børn. Derfor er campingferie vejen til effektiv afstresning.

presse_campingbranchen_0510_boern
Børn er begejstrede for campingferie, og på campingpladserne finder ungerne ofte nye legekammerater.

Annonce:

Siden 1990 er antallet af danske familier med tre, fire og endda fem børn steget med 50 procent. Sammenbragte børn eller egne børn, for stadigt flere handler det om at signalere Familie. Om man har et barn eller fem dejlige unger i familien, så er de i fokus.

Boligkøb, boligindretning, bilkøb og en uendelig række af familiens daglige beslutninger tages ud fra børnenes præmisser. Og spørger man ungerne om ferie, vil svaret ofte lyde: Vi vil på camping.

”Som campingforhandlere oplever vi ofte, at forældre er villige til at investere i en campingvogn, fordi børnene har lagt pres på. De har måske været på campingtur med kammeraters familie, så nu vil de hellere det frem for charterferie”, siger formanden for Camping Branchen, Torben Hansen.

”I disse tider med askesky, uro i verden og øget miljøbevidsthed kan man vel også spørge sig selv, om ikke det vil være en god idé at holde sig til jordoverfladen frem for at risikere dyrebare frustrationer. Det er jo fakta, man skal forholde sig til, når den hårdt optjente ferie planlægges”, siger han.

Annonce:

Torben Hansen roser de danske campingpladser for at have fulgt med tiden specielt i de sidste to årtier. Pladserne har investeret formuer i udviklingen, og i dag placerer de sig kvalitetsmæssigt i toppen blandt europæiske campingpladser.

”Specielt de danske campingpladser har forstået at differentiere sig, så der er noget for enhver smag. På campingpladserne finder ungerne nye legekammerater, de boltrer sig i naturen, på flotte legepladser, i legerum, strandkanten, svømmelande og swimmingpools. Det kan tit være svært at kalde dem hjem til aftensmaden og hyggestunden i camping-vognen eller teltet. Så forældrene har rig lejlighed til at slappe af”, siger brancheformanden og fortsætter:

”Det behøver ikke at være nogen dyr fornøjelse, hvis man vil af sted første gang. Man kan få en god brugt campingvogn fra omkring 50.000 kroner med god komfort. Og er der ikke plads til alle børnene, kan man tage et eller to små telte med og give dem en ekstra oplevelse. Den brugte vogn holder værdien fint, så investeringen er i orden”.

”Og når det gælder telte, så ser vi,at teltcamping er i stærk fremgang. For få penge kan man få et letvægtstelt, som sættes op på få minutter med både opholdsrum, soveværelse, et par børneværelser og garderobe. Det samme gælder teltvogne, som selvfølgelig leveres med moderne køkkener”.

”Alt i alt er camping indbegrebet af afstressende familieferie med en mobilitet, der gør det nemt at søge nye oplevelser herhjemme eller i udlandet”; slutter Torben Hansen.

 

Pressemeddelse.

 

Links:
Relevante Link(s) : Camping Branchen

 

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information