Milenco Grand Aero Sidespejle

Vi testede Milenco Grand Aero sidespejle i foråret, og selvom spejlene er godkendte og udført i gode materialer, var vi ikke ovenud begejstret for dem. Men for ikke at lave en ensidig test, gav vi spejlene videre til brugeren Gnisten her på AltOmCamping.dk. Her er hans erfaringer med Milenco Grand Aero sidespejle.

Annonce:

Gnisten fortæller:
Vi har haft mulighed for at prøve disse spejle, og har kørt over 1200 km med dem på.

Spejlene er lavet i rigtig gode materialer, og er tilsyneladende lavet så der er minimal vindmodstand, glassene er store og dem vi afprøvede er konvekse, det giver et stort udsyn bagud.

Milenco Grand Aero Sidespejle
Spejlene giver et godt udsyn bagud

Monteringen af spejlene er nemt, og det er smart fundet på, at man kan montere på omtrent alle biler ved hjælp af klemmeskruer, der skrues fast i vognens faste spejle.

Annonce:

Vi kører i Skoda Octavia, og det var hurtigt og nemt at montere spejlene. Men det slog mig, at med den form for montering er det bilens spejl, der bærer en belastning uden anden støtte end overdelen af spejlets hus. Og det er lavet af plastic på stort set alle biler.

Milenco Grand Aero Sidespejle
Spejlene monteres kun i den ene kant op spejlhuset

Monteringen på vores bil indebar at spejlets vægt og rystelser i bilen på grund af ujævnheder i vejen fik spejlene til at vibrere rigelig meget. Dette gør det svært at se klart i spejle der er så konvekse som dem, vi prøvede. Vores Oppi-spejle monteres så der er greb 3 steder, ovenpå, underneden og for enden af bilens spejle. Det resulterer i, at de sidder helt roligt, plus at bilens spejle ikke belastes på kun et enkelt punkt.

Milenco Grand Aero Sidespejle
Milenco Grand Aero sidespejle har en aerodynamisk udformning af spejlhuset

Gad vist om der er en garanti, der dækker hvis en bil har fået sit spejl ødelagt på grund af campingspejle? Vi kan ikke vurdere om de vibrationer, der kommer i plastikken på bilens originalspejle kan få dem til på et tidspunkt at flække. Det må komme an på en prøve.

Vores konklusion - efter at have kørt med spejlene på et par lange campingture - er at spejlene er lavet i gode materialer, de er hurtige at montere, og justeringsmulighederne er utallige.

Milenco Grand Aero Sidespejle
Spejlene monteres via to beslag, og justeringsmulighederne er utallige

På vores bil kunne spejlene godt vibrere temmelig meget, og armene er ikke lange nok til at vi kan se hele siden af campingvognen. Det mener jeg er en ulempe, da jeg foretrækker at have et overblik hele vejen ned langs vogntoget. Det har vi med vores Oppi-spejle, og det har man jo også på de lange vogntog (lastbiler), som ikke vil kunne køres fuldt forsvarligt uden det udsyn.

Milenco Grand Aero Sidespejle
Selve spejlet har en god størrelse

Vi havde - bortset fra ovennævnte ting - ellers en fornemmelse af spejle i en god kvalitet, og med gode justeringsmuligheder, og størrelsen på selve spejlene er rigtig god, så mange plusser herfra.

Links:
Relevante Link(s) : Milenco | HKS Campingshop
Se også: Milenco Grand Aero Sidespejle (1. test)

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information