3 i 1 GasCube 01

Vi har denne sommer lånt en 3-i-1 GasCube gasalarm af CampingDeals.dk. Og lad mig starte med at sige at sikkerhed aldrig er og bliver super sexet at skrive om – men lad os forsøge :)

 

Vi stod over for at have købt ny brugt campingvogn, og da man jo aldrig kan være 100% sikker på hvordan gas installationen i vognen er blevet efterset osv., så giver en gasalarm lidt ”ekstra” sikkerhed.

Hvis vi nu skal starte med at fortælle lidt om hvad man skal sikre, så er der som grundregel 3 ting.

  • Gas, altså propan/butan – gas fra en gasflaske
  • CO, altså kulilte – dvs. ”ufuldstændig forbrænding”
  • Og til sidst, narkose gas. Sidst nævnte dækker over flere typer gasarter.

Når man nu snakker sikkerhed, hvad er det så man skal sikre og hvad er farligst? Personligt så havde jeg altid troet at det var ”normal gas” man skulle være bange for, men netop gas producenterne tilsætter et lugtstof (lovkrav) – hvilket betyder at man normalt vil kunne lugte at der er ”fare”.

Så egentlig så er det mere CO og narkosegasser man skal være bange for. F.eks. hvis man om vinteren ikke forlænger skorstenen i campingvognens varme anlæg – kommer der så et godt lag sne, ja så er man i stor fare for kulilte forgiftning, fordi varme anlægget bruger CO for at kunne forbrænde gas. Og hvis der ligger for meget sne, så bruger varmeanlægget CO fra selve vognen – dvs. den spiser den luft som vi mennesker skal bruge. Angående narkosegas, så snakker vi om gas som kan sprøjtes ind i vognen, og på den måde bedøve mennesker, og så kan ”the bad guys” opnå adgang til campingvognen. 

GasCube gasalarmen fylder det samme som 2 pakker tændstikæsker, den er hvid og har en test knap i fronten.

3 i 1 GasCube 02

 

3 i 1 GasCube 03

Selve coveret er aftageligt, og når man tager det af, så finder man et lille print kort hvor man i bunden har mulighed for at tilslutte 12v tilslutning. 

3 i 1 GasCube 04

 

Der medfølger ikkenogen lader/omformer, så man skal altså selve tilkøbe en, eller gøre som vi har gjort det: tilsluttet den campingvognens batteri.

3 i 1 GasCube 05

 

3 i 1 GasCube 06

 

Da vi blot har GasCuben til test, så vi har ikke fastmonteret den, og derfor har vi monteret 2 meter strømkabel i, og monteret et cigartænderstik i den anden ende. På den måde så kunne vi teste alarmen uden at fastmontere den i vognen.

3 i 1 GasCube 07

 

Tilslut + og – til din strømkilde, og træk ledningen ud bagerst af kabinettet.  Påsæt herefter print kortet tilbage i kabinettet – og klik frontcoveret på igen. 

Tilslut GasCuben til f.eks. campingvognsbatteriet – og vupti så er du i gang :)

3 i 1 GasCube 08

 

Når GasCuben får strøm, så giver den en alarm tone, og begynder at blinke blåt. Dette er fordi den tester omgivelsernes luftkvalitet. Efter ca. 1 minut, så lyser GasCuben blåt og den er nu fuldt kørende.

Har man brug for at teste den, så kan man holde testknappen nede i 3-5 sek, så vil man få en alarm tone. 

Som vi startede med at skrive, så er det lidt svært at skrive om, for når sådan en alarm melder ”alt ok”, hvordan tester man så det hele?

Jo, i stedet for at lukke en masse farligt gas ud, så har vi forsøgt at tænde en lighter (uden ild), og ganske som forventet så går der 1-2 sek, så lyser GasCuben rødt og alarmen brager derud af! Puster man så gasen væk igen, så går alarmen tilbage i ”normal” mode ved at lyse blåt.

3 i 1 GasCube 09

 

Næste step er at lave CO gas, og det er altså lidt sværere end først antaget. Vi forsøgte med et stearinlys, som vi pustede ud – i håb om at kunne få den smule røg til at fremprovokere CO, men det lykkedes os ikke helt. Jeg er ret sikker på at den gør sit arbejde, men at vi måske ikke helt er ”farlige nok” :)

3 i 1 GasCube 10

 

Vi forsøgte med fruens hårspray, og vupti så melder alarmen om gas. 

3 i 1 GasCube 11

 

Så kort og godt så vil vi sige at alarmen virker som den skal!

Men en ting som vi undrer os meget over, er hvorfor man har sat sådan et kraftigt lys i den? Det giver god mening hvis der er alarm, men i daglig drift – hvorfor skal den så lyse blåt hele tiden? Især om natten lyser den HELE campingvognen op!

3 i 1 GasCube 12

 

Omkring installationen, ja så er den jo utrolig simpel. Der er mange diskutioner om hvor den skal monteres, tæt på loftet, tæt på gulvet osv.. Men ifølge ”CarBest” (Producenten) så anbefaler de at den skal sidde frit, og i 100cm højde fra gulvet.

Vores konklusion er:

Den virker, nemt at installere, billig, men lyser for meget.

(Skulle vi ikke tilbage levere den, så ville vores idé nok være at påmale lidt af fruens neglelak over dioden på printkortet.)

Det skal også nævnes at GasCuben findes i en ”Plus” udgave, som er sort – og der medfølger faktisk også en ekstern sensor. Den ekstra sensor anbefaler ”CarBest” at man monterer ca. 30cm over gulvet.

GasCube 3-i-1 koster kr. 418,95

Se mere her: 3-i-1 GasCube gasalarm

 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information