testet paa tur ps mover 2015 01

Vi har gennem et år haft en PS Mover monteret på vores campingvogn. Vi har prøvet moveren i sne, frost, regn, mudder og på stejle stigninger.

Annonce:

Vi fik en PS Mover installeret på vores campingvogn – en Adria Adora 613 UT med en totalvægt på 1800 kg. -  i starten af januar 2015. Vi prøvede så moveren af gennem alle vores rejser i 2015, og her blev PS Moveren udsat for lidt af hvert.

Vi har prøvet den i sne, frost, regn, mudder og selvfølgelig også på tørt græs. Og på nær en enkelt gang, har moveren aldrig svigtet os.

Kender du ikke til PS Moveren, er der her et indslag fra Ferie For Alle 2014 i Herning hvor Kenneth Kjeldgaard fortæller om moveren og dens egenskaber:

Annonce:

Kort tid efter at vi havde fået PS Moveren monteret, tog vi på vintertur til Frigård Camping i Sønderjylland. Her kom moveren på sin første test. 300 km. kørsel på våde, fedtede og saltede veje fik pakket moveren godt ind i sne, is og sjap. Men alligevel kørte valserne til i første forsøg, og vi kunne køre campingvognen ind på vores enhed på campingpladsen.

Kørsel i blødt underlag

Kørsel i grus og andet blødt underlag kan til tider være en udfordring. Selv for den bedste mover. I blødt underlag har næsehjulet nemlig en tendens til at grave sig ned i underlaget. Det skete også for os flere gange, men PS Moveren havde hver gang styrke nok til selv at trække næsehjulet fri, og fortsætte kørslen.

God og funktionel fjernbetjening

Fjernbetjeningen er godt designet. Den knappernes placering gør det let at betjene moveren. Desuden vises moverens belastning i procent, udetemperatur og batterispænding i det displayet på fjernbetjeningen. Den har endda en indbygget lommelygte til når man manøvrere i mørke. Fjernbetjeningen har ikke udskiftelige batterier, så man skal huske at lade den op fra tid til anden. Dette gøres med en almindelig USB-lader.

Rækkevidden mellem fjernbetjening er meget lang.  Prøv f.eks. at se denne video, hvor vi kører vores campingvognen op ad en lang bakke.

{youtube}MPK_1TleiaU|550|309|0{/youtube}

VI har tidligere haft kørt med PS Mover. Sidst i 2013, hvor vi på en tur til Nordkapp satte moveren på en næsten umulig opgave.

På vores tur til Nordkapp overnattede vi to nætter i Trondheim. Vi havde en enhed på en terrasse med den smukkeste udsigt over vandet. Men der var lige et problem. Opkørslen fra den terrasse vi havde plads på, var nemlig ret stejl og smal. En eller anden havde lavet hjulspin hele vejen op ad opkørslen, så grusvejen var kørt pænt op. Vores bil kunne derfor ikke få ordentlig fæste til at trække den 1800 kg. tunge LMC op ad den stejle rampe.

Så vi forsøgte os med at køre LMC’en op med moveren. Vores PS Mover er en af de stærkeste, og har aldrig tidligere svigtet os. Men denne gang var stigningen for stejl, så også moveren måtte give op.

Men prøv lige at se denne video. Så kan du se, hvilken opgave vi satte moveren på:

Kører gerne med en PS Mover igen

Vi har prøvet flere forskellige movere gennem de seneste år. Hvilken en af disse, der er den bedste mover, som vi har prøvet, skal vi ikke kunne sige. Movere har været monteret på forskellige vogne, og testet under forskellige forhold. Men en ting er sikkert. PS Moveren hører til blandt de bedste movere, som vi har haft monteret på vores campingvogne.

Som afslutning, så se lige denne lille video, der viser hvor let PS Mover trækker en 1.800 kg. campingvogn op på en kile.

Få flere oplysninger om forhandler, specifikationer og priser her: PS Mover

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information