westfield carina 420 luftfortelt 01

Westfield er også begyndt at fremstille luftfortelte – dvs. fortelte hvor stangsættet er erstattet af luftkanaler. Vi har haft et Westfield Carina 420 luftfortelt med på tur, og det klarede både skybrud og hård vind.

Annonce:

Næsten alle producenter af fortelte har et lufttelt med i deres program og Westfield er ingen undtagelse. Fordelen ved luftstænger frem for stålstænger er, at hvis man er uheldig at det skulle brase lidt sammen, i forbindelse med megen regn eller vind, så retter det sig automatisk op igen når trykket er væk, og i modsætning til stålstænger er her ingen ødelagte stænger.

Vi lavede en video med og om Westfield Carina 420 på vores tur til Skagen. Den kan du se her

Westfield Carina 420 er 4,20 cm i længden, og dybden er 2,80 cm. Dette er dog ca. mål, da det afhænger hvor meget eller lidt man spænder det ud, da ludtstængerne er fleksible. Teltet passer til monteringshøjder på 2,35-2,50 cm, og har en vægt på ca. 26,7 kg.

Annonce:

Teltet er lavet i et kraftigt nylon materiale, som er meget smuds og vandafvisende. Da det jo er et deltelt, hvilket betyder at det ikke løber i teltskinnen i hele vognens længde, følger der som standart tilslutningspuder og stænger med, så man kan få det tæt ind mod vognen, så undgår man den værste træk. Der følger ligeledes ekstra stormsikring med, dette er stænger man kan montere i fronten for ekstra stabilitet i det danske vejr.

Teltet har 4 luftkanaler som skal pustes op hver for sig. Man kan dog tilkøbe et AAS system som gør, at man kan nøjes med at puste op et sted. AAS system består af 3 luftrør som monteres oppe i taget. Det eneste man skal gøre er, at skifte de eksisterende ventiler ud med 3 ventilsæt, som derved forbinder alle luftkanalerne. Så kan forteltet pustes op fra en enkelt ventil.

Westfield Carina 420 har mange praktiske detaljer. F.eks. er bardunerne sat på med karabinhager, så de er lette at tage af og på. Når de ikke er i brug, er der en lille netlomme til opbevaring. Over det ene vindue/dør er der en lille markise, der holder tørt foran døren eller vinduet i regnvejr. Man kan også lyne frontstykkerne ned, og bruge verandafunktionen. Dørene i gavlene er meget store, så det er ikke noget problem at få hverken barnevogn, rullestol eller lign. igennem.

Westfield Carina 420 kan også bruges som solsejl, da man kan lyne alle panelerne i fronten af, og så åbne de to døre i gavlene.

En anden smart detalje er pløkningen af teltet, man kan selv vælge om man vil pløkke det indvendig eller udvendig, da pløkstropperne kan sidde både inde og ude. De er lige til at flytte, og man kan derfor selv vælge om man vil have indvendig eller udvendig græskant.

Westfield Carina 420 har mange gode udluftnings muligheder, der er myggenet ved alle vinduerne i fronten, samt ved de to døre i gavlene. I hjørnerne oppe ved taget ind mod campingvognen er der også udluftning, disse kan dog ikke lukket til, men er beskyttet mod direkte blæst og regn.

Der er et rigtig godt lysindfald i teltet, på grund af ovenlysvinduerne i taget, og med myggenettene i frontvinduerne, virker det som om der er tonede ruder i, så man kan ikke kikke direkte ind. Ønsker man at lukke helt til, så er det nemt lige at lukke gardinklapperne for, disse findes ved alle vinduerne.

Westfield Carina findes også i en lidt mindre udgave nemlig en Westfield Carina 350, så dette fine rejsefortelt fås til stort set næsten alle størrelser campingvogne.

Westfield Carina 420 har en vejl. udsalgspris på kr. 8.999,00 uden AAS systemet. Få flere oplysninger samt oplysninger om nærmeste forhandler her: Camper Fritid

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information