Foråret har i april vist sig fra den bedste side med sol, sol og atter sol. Med en solbeskinnet påske har mange campister nok allerede været ude og lufte campingvogne og fortelte, mens andre endnu har årets første campingtur til gode.

"Men vi har jo et par små forårsferier foran os. Og det er altid en god idé, at man lige får afprøvet sin campingvogn og stillet forteltet op, inden man pludselig står og skal pakke til en lang sommerferie", siger formanden for Camping Branchen, Torben Hansen, og fortsætter:

Annonce:

"Det vil jo være lidt ærgerligt, hvis man kører ud i sommerlandet, og det så viser sig, at forteltet ikke kan holde vand, fordi det burde have haft en imprægnering".

I det hele taget, er det ifølge brancheformanden vigtigt, at man forbereder sig i god tid inden den store ferie.

"Når man hægter feriehuset på krogen, skal sikkerheden være i top. Og der er en række ting, man bør sikre sig. Vi ser for eksempel alt for mange vogne, der kører med for lavt dæktryk - ja, der er sågar mange, som kører med halvt tryk på dækkene. Det er altså farligt. Dels kan vognen komme i slinger, og dels bliver dækkene hurtigt meget varme med risiko for, at de sprænger. Desuden skal man være opmærksom på, at dækkene på en Tempo 100 godkendt campingvogn ikke må være over seks år gamle", siger han.

 
Det er vigtigt at kontrollere dæktrykket på sin campingvogn. For lavt tryk på dækkene kan være farligt.

Annonce:

Torben Hansen og hans forhandlerkolleger landet over betragter campingvognen som en bil, der bør gennemgå en række jævnlige serviceeftersyn af hensyn til både familiens og medtrafikanternes sikkerhed.

"Selv om en vogn holder stille om vinteren, sker der en vis tæring. Derfor er det vigtigt, at man sørger for at få tjekket gasanlæg, bremser, træktøj og el-installationer. Der er ikke noget mere ærgerligt, end hvis ferien starter med en tur på værkstedet - eller endnu værre: At et defekt gasanlæg er årsag til en tragisk ulykke", siger han og anbefaler, at gasanlægget testes årligt

Et andet forhold, som campingvogns-ejere bør få tjekket, er fjende nummer ét: Fugten. Fugt kan være svær at lokalisere, og er der kommet fugt i vognen under vinteropbevaringen, kan det gå hen at blive dyrt.

"Fugt betyder mug, svamp, forrådnelse og dermed store udgifter, som kan spares ved at opdage problemet i tide. Og det gælder jo alle dele. Det er altid billigere at få udskiftet de nødvendige dele, inden de går i stykker frem for bagefter, når de har skabt endnu mere ravage", siger Torben Hansen.

Hos den enkelte forhandler kan man bestille tid til de forskellige test-pakker, som Camping Branchens medlemmer udbyder: Gastest, fugttest, brugtvognstest, sikkerhedseftersyn og det store eftersyn, som indeholder alle tests.

"Og jo tidligere man er ude, jo mere sikker er man på at få det gjort. Når vi nærmer os sommersæsonen, bliver der nemlig tryk på værkstederne", siger Torben Hansen.

Pressemeddelelse / Foto: Campingbranchen

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information