Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn

Som en appetitvækker til vores lange sommertur, har vi besluttet at tage et lille smut til Nordjylland. Nærmere bestemt TopCamp Nordstrand Frederikshavn. Vi glæder os rigtigt meget til at besøge pladsen, hvor der både er adgang til almindelig strand, palmestrand, svømmehal, indebdørs legeland og meget mere.

Annonce:

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Palmestranden ved TopCamp Nordstrand Frederikshavn

Desværre er Line ikke med, da hun er på lejrskole i Sønderjylland. Men jeg er sikker på at Sissel også vil synes, at mange af disse ting er sjove.

Da vi ikke skal afsted i vores egen campingvogn, men teste en Sunlight, starter turen på en lidt anderledes måde end normalt. Normalt tager det os et par timer at pakke campingvognen og så er vi afsted. Denne gang tog det os det meste af søndagen hvor vi skulle køre om mandagen. Lige pludselig skulle vi til at huske alt fra service til gryder, potter og pander, el-kedel, vandkande og mange af de andre ting, der ligger fast i vores campingvogn.

Vi fik krydset alle vores lister af , fire A4 sider og var klar til at køre mandag morgen. Vi skulle hente Sunlighten i hos Møllegårdens Camping i Vildsund ved Thisted. Afhentningen af vognen gik fint og vi satte kurs mod Frederikshavn, med et lille pitstop hos HKS i Nibe for at hente nogle varer, vi havde bestilt.

Annonce:

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Afhentning af 'vores' Sunlight C 52 K hos Møllegårdens Camping

Ved 17 tiden mandag eftermiddag, ankom vi til TopCamp Nordstrand Frederikshavn. At finde frem til campingpladsen var utroligt nemt. Den ligger ca. 10 minutters kørsel fra motorvejen og der er skilte til campingplads hele vejen. Vores navigator, som vi også støtter os meget til når vi kører, fandt også frem uden problemer.

Det første indtryk man får af pladsen er en flot indkørsel med nyslået græs og palmer langs vejen. Ind checkningen gik fint og vi fik hilst på lejerchefen, Mogens. Da vi er her uden for højsæsonen, fik vi frit lov til at vælge hvlken en af de ledige pladser vi ville ligge på.

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Indkørslen til TopCamp Nordstrand Frederikshavn

Vi fandt en god plads tæt på den ene af de to servicebygninger og gik igang med at komme på plads. Udover Sunlighten, har vi også et nyt DWT Fiesta 300 fortelt med.

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Bjarne er ikke helt på hjemmebane, når det gælder om at samle et stangsæt fra DWT

Bjarne gik igang med at sætte forteltet på og jeg gik igang med at få alle vores ting på plads i vognen. Der var heldigvis fin plads til alle vores medbragte ting.

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Så er campingvogn og telt kommet på plads, og vi kan nyde den dejlige campingplads

Resten af aftenen gik med at slappe af og planlægge de næste par dages optagelser. Vi fik også sludret lidt med et par rigtig hyggelige sommerfasliggere. Det er rigtigt dejligt at komme til en plads hvor man som nomadecampist bliver taget godt imod af de fastliggende campister.

Vi vågnede veludvilede tirsdag morgen til strålende sol og en skyfri himmel. Sunlighten har springmadrasser i alle faste senge og er som ekstraudstyr udstyret med Ergopur topmadrasser. Så vi har sovet fantastisk godt alle tre.

Inden morgenmaden, stod den på et bad i de utroligt rene servicebygninger. Det er længe siden jeg har set så rene, pæne og velholdte servicebygninger.

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Et kig ind i en af servicebygninger. Her er toiletter, vaskerum, brusebade m.m.

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Terrassen foran køkkenet - med spiseplads og palmer

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Et kig ind i køkkenet

Tirsdag havde vi planlagt at vi skulle blive på pladsen og lære den lidt at kende. Så efter morgenmad, et par kopper morgenkaffe og det før nævnte bad, begav vi os ud på pladsen. Vi startede dagen med at gå en tur ned til stranden. Her skulle vi igennem en port for at følge stien til stranden.

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
For at komme ned til stranden skal man gennem denne aflåste port

Hele pladsen er indhegnet. Der er udgange forskellige steder på pladsen. Det, der er rigtigt smart er, at man skal bruge sin elektroniske nøgle for at komme både ud og ind af pladsen. Dette er en stor sikkerhed. Ikke kun af den årsag at uvelkomne ikke kan komme ind, men på den måde kan børn lege frit og forældrene kan være trygge. Børnene kan nemlig ikke forlade pladsen uden denne elektroniske nøgle.

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
En af campingpladsens mange legepladser

Vi frygter altid det at skulle ned på en strand med Sissel. Ikke fordi hun ikke kan lide det - det kan hun, men adgangsforholdene. Her må jeg sige at vores frygt var totalt ubegrundet. Adgangsforholdene er intet mindre en fantastiske. Der er en bred asfalteret sti hele vejen ned til stranden.

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
God sti med fast underlag næsten helt ned til vandet

Stranden er rigtig lækker. Den er bred med lyst fint sand. Der er små klitter så der er også gode læforhold. Det er lige tidligt nok for os at hoppe i vandet endnu - jeg kræver at vandet er min. et par og tyve grader! Havde det været lidt længere hen på sommeren var jeg hoppet i.

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Der er den flotteste strand med det fineste sand kun 200 m. fra campingpladsen

Efter en tur på stranden skulle vi rundt og se resten af pladsen. Pladsen har asfalterede veje så det er rigtigt nemt at komme rundt med Sissels kørestol. Det ville være det samme hvis man havde en klapvogn eller barnevogn med. Eller en lille størrelse på sin første cyke

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Alle veje på campingpladsen er asfalteret. Og der er godt udsyn ved udkørsler og sving

Ud over at pladsen har rigtigt meget at byde på, er pladsen utroligt velholdt. Uanset hvor du kigger hen, er der rent og pænt og der er hele tiden en medarbejder der er igang med at slå græs eller lignende.

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Ved siden af svømmehallen er der en udsigtsterrasse

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Fra udsigtsterrassen er der en flot udsigt over campingpladsen og over Kattegat

Tirsdag aften købte vi mad udefra. Receptionen på campingpladsen har flere forskellige menukort fra lokale spisesteder liggende. Nogle bringer ud, hos andre skal man selv hente maden. Vores blev en selvhenter. Resten af aftenen hyggede vi campingvognen og fik skrevet lidt på et par artikler hertil.

Sommertur '09 - TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Så skal der skrives et par artikler, inden vi kan gå i seng

Nu glæder vi os til imorgen onsdag, hvor vi skal en tur til Skagen.

Links:
Hjemmeside: TopCamp Nordstrand Frederikshavn
Gå til del: 1 - 2 - 3
Send til Facebook  

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information