TopCamp samarbejdet indstilles

Mange campingpladser har gennem de seneste år forladt organisationen TopCamp, og der er nu så få campingpladser tilbage i samarbejdet, at TopCamp samarbejdet indstilles.

Annonce:

Vi skal understrege at det kun er selve TopCamp organisationen, der lukker. Campingpladserne i TopCamp samarbejdet er selvstændige campingpladser, og påvirkes ikke af lukningen af TopCamp. Campingpladserne fortsætter deres drift som hidtil. Blot med den forskel, at de nu skal ud og finde en ny organisation at virke i.

Vi har i dag talt med flere af campingpladserne i TopCamp samarbejdet, og de fleste af campingpladserne søger optagelse i DK-Camp. Det er den største danske sammenslutning af selvstændig campingpladser, og i DK-Camp ser man ingen problemer i at campingpladserne fra TopCamp samarbejdet søger optagelse.

Årsagen til at TopCamp nu lukker skyldes som tidligere nævnt det store antal campingpladserne, der har meldt sig ud af samarbejdet. Og det er rigtig mange campingpladser, der har forladt samarbejdet. Hvidbjerg Strand, Jambo Feriepark, Frigård Camping, Klim Strand, Skiveren Camping, Feriepark Langeland og nu senest Bøjden Strand, er blandt de mange der har forladt organisationen.

Efter sigende er der nu så få campingpladser tilbage i TopCamp samarbejdet at der ikke længere er økonomi til at fortsætte samarbejdet. Vi har i dag forgæves forsøgt at få en udtalelse fra TopCamps sekretariat, men der vil man kun sige, at der kommer en email med besked senere på ugen. Flere lejrchefer på campingpladser i TopCamp organisationen har dog bekræftet at TopCamp lukker, og at man skifter til en ny organisation.

Annonce:

Det er trist at TopCamp ikke længere kan fortsætte som hidtil, men heldigvis fortsætter alle campingpladserne i samarbejdet deres virke uændret. Man skal altså ikke være bekymret for sine reservationer, sæsonpladser eller lignende. Alle aftaler med campingpladserne i TopCamp organisationen gælder stadig.

Vi på AltOmCamping.dk følger naturligvis op på dette senere på ugen, og der kommer masser af nyt fra mange campingpladser i samarbejdet snart.

Links:
Relevante Link(s) : TopCamp

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information