Image

I Kristi Himmelfarts ferien i Maj 2008, mødtes ca. 30 campister på Hampen Sø Camping til det første ’Tosse Træf’.

Annonce:

Dette træf blev til på baggrund af debatten på Dansk Camping Forum. Her har en gruppe campister gennem længere tid snakket om alt mellem himmel og jord. Kun få har set hinanden i levende live, så de fleste ’kender’ kun hinanden fra deres kommunikation i forummet.

Til forskel fra mange andre debatfora på internettet, er tonen på Dansk Camping Forum så god, at nogle begyndte at lufte tanken om at mødes i den virkelige verden også. En bruger stillede forslaget om at mødes ca. 6 måneder tidligere. Dette forslag fik hurtig opbakning fra andre i debatforummet, og snart var der aftalt et træf på Hampen Sø Camping i Kristi Himmelfarts ferien i 2008. Der blev ikke fastlagt noget stort program for træffet´. Dette skyldes to ting. Dels skulde der ikke være andre udgifter for deltagerne end overnatningsprisen og så fællesspisning lørdag aften. Og dels var der stadig en lille gnist af tvivl blandt arrangørerne om hvorvidt træffet ville blive til noget eller ej. Men det blev heldigvis.

Image
Uofficiel (meget uofficiel) standerhejsning

At træffet blev navngivet ’Tosse Træf’, skete nærmest ved en tilfældighed. Tonen på Dansk Camping Forum kan til tider – med et mildt udtryk – være tæt på vanvittig. Dette er bestemt ikke negativt ment. Humoren er altid til stede, og diskussioner tager tit en drejning, som man bestemt ikke ser i andre debatfora. Man kunne let få det indtryk, at det er ’tosser’ , der debatterer der, men det er nu langt fra tilfældet. Men med den uhøjtidelighed og selvironi, der hersker på Dansk Camping Forum, foreslog en bruger på Dansk Camping Forum at træffet skulle navngives 'Tosse Træf''. Og sådan blev det.

Annonce:

Image
Der bliver 'sat ansigt på profilerne', og der hilses med glæde på hinanden

Det der gør netop dette træf helt specielt er, at det udspringer udelukkende på baggrund af debatten. Der er altså ikke tale om at man skal være medlem af DCU eller DCK, man behøves ikke at køre i en bestemt type campingvogn, osv., osv.. Det eneste krav for at deltage er, at man kan lide at campere og at man har lyst at mødes med andre campister – i dette tilfælde de campister, man har mødt på Dansk Camping Forum. Det at man gør sig anstrengelser for at mødes med andre campister på tværs af klubber, organisationer, campingvognsmærke o.l., er måske noget af kernen i det at være campist.

Image
Hygge ved fællesbordet i det gode vejr
 

Image

Vi havde meldt os til træffet også. Vi måtte simpelthen se, hvem det var, der skrev disse til tider vanvittige indlæg på forummet. Da vi ankom onsdag aften, var der allerede kommet en del af de andre tilmeldte. Hampen Sø Camping havde afsat deres boldbane til træffet, så alle deltagere kunne være på samme sted. Alle hilste venligt og med interesse – man blev kigget an, og der blev sat ansigt på profilnavnet.

Image
Boldbanen var blevet inddraget til træffet

Torsdag middag var de fleste ankommet. En lille stander blev sat, og da formiddagens regn var forsvundet, blev der etableret et langt fællesbord mellem campingvognene. Dagene forløb rigtig hyggeligt. Der blev snakket en masse, og grint meget. Man kunne tydeligt mærke, at folk virkelig havde glædet sig til – endelig – at mødes. Der var ikke det store aktivitetsprogram – folk hyggede sig bare.

Image
Fællesspisning lørdag aften

Træffets højdepunkt var nok den fælles middag lørdag aften. En forgik i Pejsestuen på Hampen Sø Camping. Nogle havde bestilt buffet fra Spisehuset – andre havde medbragt maden selv. Men alle var samlet, og middagen udviklede sig hurtigt til noget nær en fest. Der blev snakket, leet og især sunget meget, og ’festen’ fortsatte til kl. 01.00.

Image
Der blev sunget rigtig mange sange den aften - måske ikke skønsang, men sjovt... det var det

Søndag blev brugt til at pakke ned, og tage afsked. Mange venskaber blev skabt på træffet, og man er allerede begyndt at snakke om ’Tosse Træf 2009’. Hvis der kommer et Tosse Træf mere, skal vi helt sikkert deltage.

Image
Håber vi alle ses til næste år - og håber at flere vil opleve et rigtigt Tosse Træf

Links
Dansk Camping Forum

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information