Et ikon blandt brugtbilerne er kåret som det bedste brugtbilkøb for tiden. Toyota Avensis er en af de mest populære brugtbiler på det danske marked, og den er nu kåret som Årets Brugtbil af en jury bestående af en lang række medier såsom Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og BilBasen samt FDM og Applus Bilsyn.

Toyota Avensis, årgang 2007 er Årets Brugtbil 2013Toyota Avensis, årgang 2007 er Årets Brugtbil 2013

Annonce:

 

”Herhjemme vælger familien Danmark brugt, når de går efter en stor bil. Og her er Toyota Avensis måske ikke den mest spændende, men den er en pålidelig, rummelig og en meget praktisk bil. Priserne på den tidligere modelgeneration er på grund af en nyere model presset i bund, og man får virkelig meget bil for pengene. Og kvaliteten er i orden, selv rustbeskyttelsen er blandt det bedste, vi har set fra Japan”, udtaler Karsten Meyland Lemche, biljournalist fra FDM’s medlemsblad Motor.

Juryen kigger blandt andet på den tekniske udvikling af bilen gennem en generation, og derfor er det Toyota Avensis i årgangen 2007, der er kåret som Årets Brugtbil, men hele den forrige generation af Toyota Avensis betegnes som et fremragende brugtbilkøb.

”Toyota Avensis er den rummelige og behagelige stationcar, som fås til rimelige priser. Mærket har et nærmest legendarisk ry for sin holdbarhed og udvalget af både benzin- og dieselmotorer er stort”, lyder vurderingen fra Christian Schacht, motorredaktør for Jyllands-Posten.

Annonce:

Toyota Avensis, årgang 2007 vandt kåringen foran Honda Civic, årgang 2009 og VW Golf V, årgang 2008. Blandt de egenskaber som juryen fremhæver, er høj driftssikkerhed, lav afskrivning og samlet set lave ejerskabsomkostninger. En analyse som BilBasen har lavet viser, at en Toyota Avensis, årgang 2007 koster 2,11 kr pr. kørte km, væsentlig lavere end klassegennemsnittet på 2,57 kr/km.

Sidste år var det Honda Accord, årgang 2009, der lidt overraskende blev kåret som det bedste brugtbilkøb. I år har juryen valgt en bilmodel, der i forvejen er et brugtbilikon.

Fakta om Toyota Avensis, årgang 2007

Der er 120 Toyota Avensis til salg i årgang 2007 – til priser fra 110.000 til 200.000 kr. Der blev solgt 4.601 eksemplarer af Toyota Avensis i 2007. Der er 410 til salg af hele den Avensis-generation, der blev produceret fra 2003 til 2009. Reservedelsprisindeks for modellen: 118 Serviceprisindeks for modellen: 107 Totalomkostninger ved tre års ejerskab og 60.000 km kørsel: 2,11 kr/km – alt inklusiv

Tidligere vindere af Årets Brugtbil

  • 2012: Honda Accord, årgang 2009
  • 2011: Kia cee'd, årgang 2007
  • 2010: Opel Astra, årgang 2005
  • 2009: Ford Focus, årgang 2005
  • 2008: Ford Mondeo, årgang 2004
  • 2007: Mazda6, årgang 2003
  • 2006: Skoda Fabia, årgang 2001

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information