Truma FrostControl og den medfølgende manual/monteringsvejledning

Alle med campingvogn eller autocamper ved at frost kan ødelægge ens vandvarmer. Men det kan man sikre sig mod ved at eftermontere en Truma FrostControl.

Annonce:

 

Er man på rejse i egne hvor temperaturen kan komme under frysepunktet, skal man tage vare på sit varmeanlæg. Skulle varmen gå ud, mens man er væk fra vognen, kan frosten hurtigt få vandet i vandvarmeren til at fryse. Når vandet fryser, kan isen ødelægge vandvarmeren, og det er både irriterende at få sin rejse ødelagt, og bekosteligt at få vandvarmeren udskiftet.

Men det kan man sikre sig mod med Truma FrostControl. Det er en strømløs  sikkerheds-/aftapningsventil, der automatisk tømmer vandvarmeren ved frostfare (ca. 3°C), og overtryk via en aftapningsstuds.

Først når omgivelsestemperaturen ligger i det frostsikre område (over ca. 7 °C), kan man lukke ventilen manuelt og fylde vandvarmeren på ny.

Annonce:

Ventilen kan selvfølgelig også åbnes manuelt.

Her er FrostControl monteret ved vores vandvarmer. Selve monteringen tog ca. en times tid.Her er FrostControl monteret ved vores vandvarmer. Selve monteringen tog ca. en times tid.

Det er let at montere FrostControl. Den skal monteres på koldtvandstilførelsen til vandvarmeren, og helst så tæt på vandvarmeren som muligt.  Der skal bores et hul i campingvognens bund til udledning af vand (det er jo vigtigt at vandet ledes ud af campingvogne i tilfælde af FrostControl aktiveres). Har man i forvejen en sikkerheds-/aftapningsventil på sin vandvarmer (og det har de fleste), så kan FrostControl erstatte denne. Man slipper derved for at bore et nyt hul i bunden af vognen.

Anden installation skal der ikke udføres. FrostControl kræver ikke tilslutning af strøm, så når aftapningsstudsen er ført gennem bunden og  koldtvandstilførelsen til vandvarmeren er koblet til FrostControl, så er systemet klar til brug.

Systemet virker som det skal. Når temperaturen nærmer sig frysepunktet åbnes ventilen og vandet tømmes af vognen. Når der igen er kommet varme på vognen, kan ventilen igen lukkes, og man kan fylde vand på vognen. Det er smart og effektivt.

Det vejl. udsalgspris er 430,- kr. Det er ikke meget når man tænker på at en ny vandvarmer koster over 1.500 kr.

På Trumas hjemmeside kan man få oplysninger om hvilke type vandvarmere FrostControl kan anvendes sammen med. Her kan man også se diagram over montering m.m.

Links:
Relevante Link(s) : Truma

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information