Turtle 1500

Turtle 1500 hører hjemme blandt de absolut mindste campingvogne i Danmark. Størrelsen taget i betragtning er det forbavsende, hvor meget udstyr den lille Turtle leveres med.

Annonce:

Turtle 1500 er fremstillet af glasfiber med 30 mm. isolering i sider og campingvognen er opbygget på et Alko-chassis. Med et grundmål på 383 x 206 cm. og med en totalhøjde på 163 cm. er den indvendige plads i Turtle 1500 noget begrænset. Men der er blevet plads til en dobbeltseng med et sengemål på 195 x 115 cm., skabe og magasin samt et fuldt udstyret køkken.

Turtle 1500
Turtle 1500 har en meget aerodynamisk dråbeform

Køkkenet er placeret bagerst under den store klap. Det er veludstyret og funktionelt. Her er der vask, vandtank, gasapparat, køleboks, skabe og skuffer. Der er endda blevet plads til et Porta Potti toilet, som dog skal tages ud ved brug.

Turtle 1500
Køkkenet med vask, gasblus og køleboks er ganske veludstyret vognens størrelse taget i betragtning

Annonce:

Selvom den store klap giver en smule læ for sol og regn, så er der tale om et ude-køkken. Man står altså i det fri når man skal tilberede sin mad.

Forrest på Turtle 1500 er der en lille bagageboks, hvor der er monteret 12V batteri og lader. Der er udtag til både 12V og 230V i køkkenet og inden i kabinen. Køleboksen kan anvendes på både 12V og 230V.

Turtle 1500
Indvendigt er der monteres LCD-TV og DVD afspiller.

Turtle 1500 kan leveres med LCD tv, Radio med DVD-afspiller og højtaler (ekstraudstyr).

Turtle 1500
Den vinge-formede TV-antenne er som hentet fra en limousine

Skal man have den fulde glæde af Turtle 1500, skal man nok investere i et fortelt også. Der er nemlig ikke mulighed for at sidde og f.eks. spise inden i kabinen. Her kan man kun ligge ned. Der er flere fortelte af typen bustelte, som kan anvendes sammen med Turtle 1500. Den Turtle som vi filmede, var opstillet med et bustelt fra DWT, og den kombination fungerede fint. I forteltet er der så plads til bord, stole eller hvad man nu ellers har brug for.

Turtle 1500
Her er Turtle 1500 vist med et bustelt fra DWT

Under transport kan campingmøbler og fortelt opbevares inden i Turtle'n.

Det bedste med Turtle 1500 er næsten vægten. Totalvægten er kun på 550 kg, og campingvognen derfor må trækkes af alle biler med et anhængertræk. Endvidere så sover man under fast tag i en Turtle, og er derfor i ly for regn og vind som i alle andre campingvogne. Også tøj og sengetøj kan opbevares tørt og godt under ophold og transport. Endelig gør den lille størrelse og isoleringen at det er lettere at holde varmen. Turtle 1500 er derfor et spændende alternativ til camping med f.eks. telte og teltvogne.

Se med i denne video, hvor Ann Karina fortæller mere om den spændende Turtle 1500

Turtle 1500
Klik i billedet for at afspille videoen

Links:
Relevante Link(s) : Slagelse Camping & Outdoor Center | Camping & Fritidscenter Horsens

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information