tuxer 03

Også her på redaktionen, har vi overgivet os og bruger nu tøj fra Tuxer som 'officiel' beklædning. Og hvorfor så det? Er vi blevet sponsoreret i hoved og r.. eller er tøjet bare så godt, at vi ikke kan lade være med at bruge det? Klik og læs mere...

Annonce:

Fritidstøjet fra Tuxer er vel efterhånden kendt af de fleste danske campister. Og med god grund. Næsten alle campingforhandlere markedsfører og sælger det, og en stor del af den danske ’campingpresse’ – herunder også vi på AltOmCamping.dk – bruger tøjet som vores ’firmatøj’. Men skyldes dette god markedsføring eller er tøjet bare så godt, at det berettiger denne udbredelse?

Markedsføringen af Tuxers produkter er god – ingen tvivl om det. Stort set alle Åben Hus arrangementer har fremvisning af Tuxer tøj på programmet. Også på Sommerkaravanen får mange campister mulighed for at se, føle og prøver tøjet. Og det skader vel heller ikke at alle vi ’campingjournalister’ bærer tøjet på ture, messer o.l.

Jeg mødte en med-campist i sommers, og efter at have talt lidt med ham, kiggede han op og ned af mig og bemærkede at både min polo-shirt og shorts var af mærket Tuxer. ”Nå”, sagde han. ”Du er nok også sponseret af Tuxer”. Og det stødte mig. Bare fordi at jeg skriver artikler m.m. om camping, kan jeg vel godt selv have en smag, foretrække produkter frem for andre, og have min egen mening om, produkter, pris og kvalitet.

Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor andre i branchen bruger Tuxers produkter, men jeg kan godt fortælle, hvorfor vi på AltOmCamping.dk bruger tøjet. Det er kort og godt noget af det bedste fritidstøj, vi har haft fingre i. Mange vil sikkert nu tænke - ”ja, ja – det får I jo penge for at skrive”.

Annonce:

Men det gør vi ikke. Vi har fået nogle polo-shirts af Tuxer – det er alt. Resten vores tøj fra Tuxer har vi selv købt og betalt.

Det hele startede med, at vi skulle have nye jakker til redaktionen. Vi var med til Nibe Caravan Centers 40 års jubilæum, og der havde vi tid og lejlighed til at kigge på udstillingen af Tuxers tøj. Efter at have prøvet de nye Softshell jakker fra Tuxer, besluttede vi os for at købe disse – en let jakke til brug om sommeren, og en lidt kraftigere jakke til brug i ydersæsonerne. Samtidig fik vi som sagt foræret nogle polo-shirts, som vi så kunne bruge på messer, udstillinger og andre officielle gøremål.

Vores polo-shirts var af typen ’Quick-Dry’. Dvs. de er lavet af et let, luftigt og hurtigt tørrende materiale. De er derfor ideelle til at have på varme sommerdage, eller f.eks. udstillinger, hvor man helst ikke skal se varm og svedig ud. At de så også har en rigtig god pasform og er behagelige at have på, gør jo ikke produktet ringere.

Image
Bjarne i polo-shirt og shorts

Også vores Softshell jakker er super behagelige at have på. Når man har prøvet flere forskellige produkter fra samme firma, og er mere end tilfreds med dem alle, så er det vil naturligt, at man gerne vil fortsætte med dette firmas produkter. Derfor fik vi også leveret shorts fra Tuxer, da vi fik brug for sådanne.

Og hvorfor skriver jeg så egentlig denne artikel? Svaret er simpelt. Hvis jeg synes et produkt er godt, så skriver jeg det – og det uanset om jeg bliver betalt for det eller ej.

Image
Min elskede røde Softshell-jakke. Altid varm og altid behagelig at have på
 

Jeg skriver også udtrykkeligt, at det er min personlige mening, der ligger til grund for artikler. Men jeg ser mig som en ganske almindelig dansk gennemsnits campist. Og hvis jeg synes et produkt er godt, så er der med garanti mange andre, der vil synes det samme. Og derfor vil jeg have ret til at skrive om det uden at blive skudt i skoen, at jeg kun har en mening, hvis jeg bliver betalt for det.

Image
Softshell-jakkerne afviser let vand. Her er vi i regnvejr ved Storforsen

Jeg synes at Tuxers tøj er af super kvalitet, har super pasform og et dejligt afslappet design. Derfor går vi i det, og derfor bruger vi det på vores redaktion – og længere er den historie ikke. Det er ikke det billigste tøj på markedet – indrømmet - men man får, hvad man betaler for.

Image
Også i silende regn midt om natten holder jakken en tør og varm

Og skulle nogen synes noget andet, så er man velkommen til at give sin mening til kende. Modsat mange andre danske campingportaler, er alle artikler til debat her. Det tror vi på højner troværdigheden af indholdet på vores portal. Så er du ikke enig i mine synspunkter, så brug dog muligheden for at kommentere artiklerne her.

Image
På Nordkap, Jeg vill bare ønske at vi også havde købt Tuxer-jakker til vores to piger. Men det gør vi til vinter

Så lad mig slutte af med en lille provokation. Jeg synes at Tuxers fritidstøj er det bedste på markedet hvad kvalitet, pasform og slidstyrke angår. Hvad synes du?

Links:
Hjemmeside: Tuxer

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information