bro eller faerge tyskland

6 ud af 10 danskere skal på sommerferie i udlandet denne sommer, og i år er det Tyskland, som er danskernes foretrukne rejsemål. Mange søger dog også længere sydpå til Spanien og Italien, ligesom Grækenland stadig er en dansk favorit. Planlægger du at rejse til udlandet mellem den 9. og den 22. juli, kan du godt forberede dig på ventetid og køer.

Annonce:

Størstedelen planlægger nemlig at rejse af sted i uge 28 og 29. Det viser ny undersøgelse foretaget af valutavirksomheden FOREX Bank blandt 2.778 danskere fra hele landet.

6 ud af 10 holder sommerferie i udlandet
Det danske sommervejr er ikke meget at råbe hurra for i disse dage, og 6 ud af 10 danskere (57 pct.) planlægger da også at forlade landet og tilbringe sommeren i udlandet i år. Men vejret får os ikke til at rejse længere væk end lige syd for grænsen.

Mere end en halv mio. danskere planlægger i år at holde sommerferie i Tyskland (16,2 pct. af udlandsrejserne), hvilket gør Tyskland til danskernes foretrukne feriedestination denne sommer. Spanien og Italien ligger også på danskernes top 3 over rejsemål i sommeren 2012.

Grækenland er stadig et populært rejsemål
Danskerne har dog heller ikke vendt Grækenland ryggen på trods af landets økonomiske problemer. Således kommer Grækenland ind på en fjerdeplads med 11,1 pct., hvilket svarer til at 350.000 danskere tager til Grækenland denne sommer.

Annonce:

Danskerne rejser i uge 28 og 29
Den foretrukne sommermåned for udlandsrejser er uden tvivl juli måned, men især i uge 28 og 29 bør man forberede sig på ventetid både på vejene og ved feriestederne. Alene i uge 28 finder 20,1 pct. af danskernes udlandsrejser sted, og i uge 29 er 20,7 pct. af de udrejsende danskere i udlandet. Således vil knap 640.000 danskere opholde sig udenfor Danmarks grænser i uge 28 og knap 660.000 vil forlade landet i uge 29.

God sommer :)

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information