Vi sætter en ære i vores professionelt skrevet anmeldelser og eksklusive bedste online casinoer bonusser, såvel som i den kombinerede erfaring på over 16 år i branchen.

Image

Indstil blæsevarmen og få bedre varmefordeling i campingvognen. Rigtig mange campingvogne er udstyret med blæsevarme, og i langt de fleste tilfælde består anlægget til blæsevarme af en kombination af en Truma varmeovn og en enhed til at blæse varmen ud gennem campingvognens varmeslanger - nemlig TrumaVent.

Annonce:

Er din campingvogn forsynet med TrumaVent, er der to steder, hvor du kan styre mængden af luft, der blæses ud gennem slangerne. Alle kender den ene af disse - nemlig drejeknappen på forsiden af ovnen, hvor man styrer hvor kraftigt blæseren skal arbejde. Men de færreste kender til den anden indstillingsmulighed. Og det med god grund - den er nemlig skjult bag på ovnen.

TrumaVent har udgange til to varmeslanger. Typisk går den ene slange til den forreste del af campingvognen, og den anden går til den bagerste del. Og det er mængden af varm luft mellem de to varmeslanger, som man har mulighed for at styre. Dette kræver dog, at man skaffer til adgang til bagsiden af varmeovnen - typisk ved at pille en skabsbund e.l. ud, så helt ligetil er det ikke. Man skal derfor lige sikre sig, at man rent faktisk har behov for at ændre på forholdet af mængden af varm luft i de to sæt varmeslanger, inden man går i gang.

TrumaVent er indstillet til at levere lige dele varm luft i begge sæt slanger fra fabrikken af. Hvis ens varmeovn er placeret lige midt i campingvognen, og begge varmeslanger er lige lange, så er fabrikkens indstilling god nok. Men der er ikke mange campingvogne, der har så ideel placering af varmeovn og slanger. I vores campingvogn er varmeovnen placeret i vognens forreste del, og har en kort varmeslange ud til vognens siddegruppe, og en laaaaang varmeslange ned til børneværelset i vognens bagerste del. I ydersæsonerne oplevede vi tit, at den varme luft ned til børneafdelingen mistede meget af sin varme på sin vej gennem den lange slange. Vi måtte derfor skrue op for varmen, for også at kunne varme den del af campingvognen op. Det betød så til gengæld, af vi havde sauna-agtige tilstande i siddegruppen foran i vognen.

Løsning var at indstille forholdet mellem mængden af varm luft i de to varmeslanger. Og heldigvis er det ret let.

Annonce:

Image
Skabsbunden skal afmonteres for at man kan komme til TrumaVent enheden

Først skal man skaffe sig adgang til bagsiden af varmeovnen.

Image
Kun to skruer holder skabsbunden på plads, så den er let at fjerne
 

Her sidder TrumaVent enheden monteret. Bag på TrumaVent enheden sidder en forgrening, hvorfra de to varmeslanger går ud.

Midt i forgreningen og lige under to slanger sidder en regulator, der styrer fordelingen af luft i de to sæt varmeslanger. Denne regulator styres ved hjælpe af et lille håndtag, og på denne måde kan man let styre forholdet af varm luft i campingvognens varmeslanger.

Image
Regulator og dennes håndtag

Dette gøres lettest hvis man har en hjælper. Hjælperen holder hånden ned foran et udvalgt udblæsningshul, og melder tilbage om der kommer mere eller mindre varm luft ud, mens man selv justerer på regulatoren.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information