Udskriv

Ingen lange arme- til gengæld en hjælpende hånd

Skrevet af Line til .

I forbindelse med den årets store campingudstilling »Ferie for Alle« sidste weekend i februar er Messecenter Herning og Dometic Denmark gået sammen om en utraditionel indsamling. Ved køb af en trolley til fragt af de mange kataloger og brochurer doneres overskuddet til Red Barnet

presse_dometic_0211_trolley
Et smugkig til den nye Red Barnet trolley fra Dometic.

Når den store campingudstilling »Ferie for Alle« løber af stablen i weekenden 25.- 27. februar i Messecenter Herning, kommer det ikke til at skorte på glitrede kataloger og magasiner i hobetal. Og blandt de 60.000 mennesker, som forventes at besøge det midtjyske messecenter henover weekenden, skal der nok være dem, som får lange, trætte arme, når udstillingen skal besigtiges med favnen fuld af publikationer om det seneste nye fra campingfronten.

Med mindre man investerer 50 kroner i en lille smart trolley. Nemt og bekvemt kan man fragte sine kataloger rundt og dermed have masser af læse- og inspirationsstof med hjem til sofaen - uden samtidig at sidde med trætte og forstrukne arme.

"Med en lille håndtrukken trolley slipper man for sved på panden. Udover at gøre det nemmere for camping-gæsterne, vil vi med dette initiativ også gerne støtte en god sag", siger Per Flensted, administrerende direktør Dometic Denmark A/S, og fremhæver at en stor del af de 50 kroner, som trolleyen koster, går til organisationen Red Barnet.

Dometic Denmark, der er en af de store leverandører af komfort til camping- og caravanbranchen, har fået Messecenter Herning med på ideen om de på én gang velkørende og velgørende trolleyer.

"Når det handler om at være god ved sig selv og samtidig støtte et velgørende formål som Red Barnet, er man godt kørende med dette års udstillings-trolley", slutter Per Flensted.

Pressemeddelelse.

Links:
Relevante Link(s) : Dometic

 

Kommentar (0)
Kun registerede brugere kan skrive en kommentar!

Online nu

Vi har 107 gæster og ingen medlemmer online

RSS Feed

RSS Feed