Nyt klimaanlæg tager højde for campinglivets grundelementer

Skrevet af Ann Karina til .

Klima og komfort: Markedets hidtil mindste klimaanlæg til campingvogn og autocamper tilgodeser campistens øje for luft, strøm og vægt. Er der tre forhold, som på det nærmeste har karakter af campinglivets grundelementer, så er det luft, vægt og strøm. Enhver, der har rullet autocamperen eller campingvognen mod Sydens fremmede himmelstrøg, ved, at et overophedet indeklima kan påvirke en hel ferie.

Dometic Aircondition

Integreret LED belysning leveres med som standard

I flere tilfælde er det imidlertid ikke nødvendigvis campistens eget installerede klimaanlæg, der er noget i vejen med, men derimod campingpladsen, der ikke forsyner med den ”rette” strøm. Klimaanlægget, FreshJet 1100 fra Dometic, er en ny løsning, der giver frisk svalende luft ved få ampere. Anlægget, der monteres i loftet på campingvognen eller autocamperen, indeholder således fire luftkanaler og sætter i gang ved en startstrøm på blot 3 A.

Dometic Aircondition

Komfortabelt luftfordelersystem der via brede luftkanaler blæser luften ud i 4 retninger

Længe inden sommerferien overhovedet er skudt i gang, oplever Dometic Denmark, der forhandler det nye klimaanlæg, at der er stigende interesse blandt campister for gode indeklimaløsninger til ferien. - Jeg tror, at det hænger sammen med, at vi har vænnet os til gode klimaanlæg i vores biler og på den måde har mærket, hvad det gør vores velbefindende. Det er tydeligt, at mange ønsker at tage denne komfort med over i campingvognen eller autocamperen – ganske simpelt fordi indeklimaets virkning har fundamental betydning for vores generelle trivsel, når vi er på ferie, siger Per Flensted, direktør i Dometic Denmark A/S, en af de store leverandører af komfort til camping- og caravanbranchen.

Dometic Aircondition

Den nye FreshJet 1100 er et lille kompakt klimaanlæg som vejer 22kg og  koster 11.695 kroner

Ifølge direktøren repræsenterer FreshJet 1100 en helt ny generation af klimaanlæg til campingvogn eller autocamper. I modsætning til tidligere, hvor der som oftest blev taget udgangspunkt i, hvad der praktisk fungerede, tages der nu i højere grad afsæt i, hvad forbrugeren forventer. -Den moderne campist vil have mere end frisk luft. Det handler også om brugervenlighed og ønsket om at kunne pakke ”let” til ferien.  Med FreshJet 1100 har man i den grad tænkt hele vejen rundt med små vigtige detaljer som lydsvaghed, fjernbetjening, integreret LED-belysning samt en beskeden vægt på 22 kg, siger Per Flensted.

Links:
Relevante Link(s) : Dometic

 

Annonce

RSS Feed

RSS Feed