Active Image Efteråret nærmer sig og dermed den tid på året, hvor det kan være rart med varme i forteltet. Der er flere typer ovne på markedet. Vi giver en gennemgang af de mest gængse ovn-typer her.

Denne gennemgang er ikke en test af de forskellige varmeovne, og vi forholder os heller ikke til forbrugsudgifter. Valg af varmeovn er for de fleste campister et spørgsmål om, hvilket behov man ønsker dækket. Det nytter f.eks. ikke at anbefale en Zibro ovn til campister, der rejser rundt i sensommeren. Så det efterfølgende er en simpel gennemgang af de mest gængse ovne med deres fordele og ulemper.

Elektriske varmeovne
Disse varmeovne bruger udelukkende elektricitet som drivkraft. De fås i to typer, hvor varmen leveres af glødetråde eller halogenrør. Begge typer kan fås med blæsevarme.

Annonce:

De elektriske ovnes største fordele er nok at de er billige og meget lette. De er derfor meget velegnet til rejsebrug. Da de er elektriske og kan forbruge helt op til 2000W, egner de sig nok også bedst til campingpladser, hvor man ikke hår en måler på strømtilslutningen, og hvor der er ampere nok på enheden.

De fleste elektriske ovne kan indstilles til flere forskellige varmetrin, og de fleste har også sikkerhedsafbryder.

Eneste ulempe ved de elektriske ovne er, at varmeafgivelsen ikke er særlig stor. Man skal f.eks. ikke regne med at kunne varme et mellemstort fortelt op med en elektrisk halogenovn. Men de luner da, og giver et ganske hyggeligt, gyldent lys i forteltet.

Elektriske ovne kan fås hos alle campingforhandlere og i byggemarkeder.

Annonce:

Gasovne
Gasovne fås i rigtig mange forskellige størrelser og udformninger. Fælles for dem alle er, at de anvender alm. flaskegas som varmemiddel. Gasovne kan også fås med indbygget blæsevarme.

Image 

Gasovne er generelt dyrere end elektriske oven. De vejer også en smule mere, og man skal have en ekstra gasflaske med. Til gengæld afgiver de rigtig meget varme. Vi har flere gange oplevet at vores gasovn (uden blæsevarme) kunne hæve temperaturen til 17-18 grader i forteltet ved en ude-temperatur på kun 5 grader.

Der er dog en kæmpe ulempe ved gasovne – nemlig kondensvand. Der udledes 13 kg vand når man afbrænder 11 kg gas i sit fortelt. Man vil derfor opleve at ens telt driver i kondens, når man varmer med gas på en kold aften. Man skal derfor altid lufte godt ud, når der varmes med gas.

Gasovne kan fås hos alle campingforhandlere og i byggemarkeder.

Petroleumsovne
Disse ovne bliver også kaldt for kaminer. De bruger petroleum som varmekilde og fås også med blæsevarme. De varmer ligeså godt (om end ikke bedre) end en gasovn, og afgiver stort set ingen kondens. Til gengæld kan de afgive en lidt fæl lugt af petroleum – især ved optænding. De fylder ikke så meget som gasovne, hvorfor man kan have dem med på rejse.

Der findes mange forskellige modeller. State-of-the-art er Zibro ovnen. Men der kan fås meget billigere modeller i f.eks. Silvan, Bauhaus og Harald Nyborg.

Pas på forteltet
Først og fremmest skal en varmekilde i forteltet placeres så der ikke opstår risiko for brand. Vær derfor omhyggelig med at holde afstand til campingvogn, teltdug og andre brandbare materiale.

Når man fyrer inde i forteltet med petroleum eller gas, udledes der også kemikalier i form af os. Dette kan medføre misfarvning og mug. Det er derfor en rigtig god ide at børste teltdugen indvendigt med en blød kost en gang om ugen. 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information