Halv Maraton 181009

Igen i år var Isabella blandt sponsorerne til Vejle Ådal ½ Maraton. Det forpligter, så også i år stillede Isabella med et hold løbere til dette traditionsrige motionsløb. I år var jeg med på holdet, og det var en stor oplevelse at være med.

Annonce:

Vejle Ådal udnævnt til naturperle, og Vejle Ådal med fjord og landskabet omkring Vejle Å er én af de 24 naturoplevelser, danskerne skal unde sig selv mindst en gang i deres liv. Der er utroligt smukt. Ådalen byder både på marker, skove og selvfølgelig Vejle Å.

Vejle Ådal ½ Maraton slog alle rekorder i år. I alt var der 2927 tilmeldte. Løberne fordeler sig på tre ruter - nemlig 5 km., 10 km. og en ½ Maraton på 21,1 km. Alle tre ruter er opmålt og godkendt af Dansk Atletik Forbund.

Det var første gang, at jeg skulle deltage i et motionsløb, og absolut første gang at jeg skulle løbe en officiel ½ Maraton. Da jeg for ca. et år siden sagde ja til at deltage i løbet, virkede det som en god ide. Men efterhånden som løbsdagen nærmede sig, fortrød jeg mere og mere at jeg havde sagt ja til at deltage. Jeg har naturligvis trænet op til løbet, men alligevel... 21.1 km er langt at løbe.

Men Søndag d. 18. oktober skulle slaget stå, og jeg og min datter Line tog turen fra Glostrup til Vejle for at løbe motionsløb. Jeg skulle løbe med på ½ Maraton og Line skulle løbe 5 km

Annonce:

Tommy Boisen fra Isabella havde stillet sin campingvogn op lige ved startlinien - selvfølgelig med en Shadow-markise monteret for at skygge for den skarpe efterårssol. Den var så vores samlingspunkt unde dagens arrangement.

Halv Maraton 181009
Tommy Boisens campingvogn med Shadow-markisen. Vores samlingspunkt under arrangementet (Foto: Tommy Boisen)

Udover Line og jeg, bestod Isabellas hold af Tommy Boisen, Isabella (½ maraton), Jonna Daugaard, Isabella (½ maraton), Henning Kristensen, Safari Caravan (½ maraton), Niels Melgaard, Camping og Fritidscenter Horsens (½ maraton), Hanne Fogh, Isabella (½ maraton), Mads Juul (5 km) og Jacob Juul (5 km).

Starten gik præcis kl. 14, og for os, der ikke før har deltaget i et motionsløb, var det en underlig og forvirrende oplevelse. Folk løber på kryds og tværs dels for at finde deres løbefæller og dels for at finde et godt tempo at løbe i. Men efter nogle kilometer faldt der ro over feltet, og så kunne jeg begynde at nyde den smukke efterårsdag med solskin og næsten ingen vind. Når man har trænet alene i månederne op til løbet, var det underligt at løbe blandt så mange mennesker. Men det var også sjovt. Og så stod der endda tilskuere langs ruten og klappede og kom med opmuntrende tilråb. Der var så mange synsindtryk, at jeg næsten - men kun næsten - glemte hvor ondt det gjorde i mine ben.

Jeg havde sat mig fire mål for mit første motionsløb.

  1. Jeg ville måde op til start
  2. Jeg ville gennemføre løbet
  3. Jeg ville ikke blive den sidste i mål
  4. Og om muligt ville jeg gennemføre på under to timer

Med en tid på 01:57:11 og en placering som nummer 916 har jeg indfriet alle min mål, så jeg er glad. Line klarede sig bedre end jeg. Hun løb de 5 km. på 00:25:28 og sluttede som nummer 11 i sin aldersklasse.

Halv Maraton 181009
Mållinien. Efter næsten to timers løb, var det et kærkomment syn (Foto: Tommy Boisen)

Ellers er tiderne som følger:

  • Jacob Juul (5 km.) 00:27:07
  • Mads Juul (5 km.) 00:33:12
  • Niels Melgaard (½ maraton) 01:43:02
  • Henning Kristensen (½ maraton) 01:45:36
  • Hanne Fogh (½ maraton) 01:48:19
  • Tommy Boisen (½ maraton) 01:49:43
  • Jonna Daugaard (½ maraton) 02:04:11

Halv Maraton 1810094
Endelig i mål. Meget øm i benene, men glad over at være med og at have fuldført (Foto: Line Søby)

Som sagt - det var en god dag og en stor oplevelse at være med. Så vi har allerede meldt os til holdet til næste års løb. Jeg synes det er fint at Isabella støtter den lokale sport i Vejle, og jeg synes det er endnu mere fint, at Isabella hvert år formår at samle et hold primært fra campingbranchen. Det er en god tradition, og den bakker vi op om.

Halv Maraton 181009
Tid til afslapning, udstrækning og udveksling af oplevelser efter løbet. Det var en god dag, og vi er med igen næste år (Foto: Tommy Boisen)

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information