vi er bare mennesker 01

Kender du fornemmelsen, en varm sommerdag, en tur i bølgen blå, og så op i solen igen – med vådt badetøj, der bliver fyldt med sand og gnaver alle steder. Men har du prøvet en tur i bølgen blå, ganske som vor herre har skabt os, det er en dejlig befriende fornemmelse. Nogle syntes at det er noget mærkeligt noget, andre vil gerne prøve men tør ikke, andre igen prøver og finder det ubehageligt mens andre igen finder den store lykke ved at gå som vor herre har skabt os.

Annonce:

Danske Naturisters hjemmeside:

Citat:
”Naturisme handler om naturlig nøgenhed - ganske enkelt om at være fri for tøj - uden at lægge noget mere kompliceret eller seksuelt i det. Det kan være en stor overvindelse at være nøgen sammen med andre første gang. Men de fleste glemmer hurtigt den usikre fornemmelse af nøgenhed og det bliver en rar oplevelse, som de har lyst til at gentage”.

Mange vil sikkert rynke på næsen over dette citat, men hvorfor egentlig? De der har prøvet det, vil medgive at det er en befriende fornemmelse, at når den sidste forsvarslinje er nede, så er vi lige pludselig helt ens inde bagved, og alle er lige, lige fra direktøren til fejedrengen, og hvem kan se hvem der er hvem? – ingen.

Mange lægger noget seksuelt i det at gå nøgne rundt, men det er kun de som ikke har prøvet, de der har prøvet det, vil med det samme slå bremsen i, og sige at det er overhovedet ikke tilfældet. Samtidig så er alle skønheds idealer droppet her, her er både tykke, tynde, høje, lave, folk med både synlige og usynlige handicaps.

Annonce:

I Danmark har vi 8 naturistcamping pladser, de fleste drives som foreningspladser, her på kortet kan du se hvor disse er placeret.

I Danmark har vi 8 naturistcamping pladser

Vi vil gerne, efter denne lille introduktion, give dig et indblik i en af pladserne og hvordan vi campere her. Pladsen har nummer 4 på kortet, og er en af de flotteste beliggende naturistpladser, pladsen hedder NFJ (Naturist Foreningen Jylland) og har pladsnummer 701 i de officielle fortegnelser.

Pladsen lægger smukt og naturskønt ud til Kattegat, med nordspidsen af Samsø som baggrund. Pladsen er samtidig Danmarks største naturistplads. Vi har på pladsen, 2 hytter og 3 campingvogne til udlejning, fællesrum, fælles terrasse, 800m badestrand, legeplads med hoppepude, gynger, klatrestativ, svævebane, fodboldbane, petanquebane, en lille kiosk, hot spot internet og naturligvis en flot natur, og så tænker du, jamen det er der jo også på en ”almindelig” campingplads – ja lige netop, dette er også for at illustrere for dig, at der ikke er noget anderledes ved en naturistplads frem for enhver anden campingplads!

Den eneste forskel på naturistpladsen er at vi ikke har kønsopdelt baderum og toiletter, vi er vant til at se hinanden uden tøj på, så det vil jo være helt unaturligt.

Skal man være nøgen? – et helt naturligt spørgsmål, nej man er nøgen når vejret tillader det, nogle kan sagtens gå uden tøj selv om der kun er 13 grader, andre skal helst have 20 grader, sådan er vi så forskellige, og lige netop forskelligheden bliver respekteret, når der fx er fester, så har man også tøj på, ganske som hvis du skulle til enhver anden fest.

I dag er mange børn og unge så nøgenforskrækket, at de ligefrem pjækker fra fx gymnastik for ikke at skulle vise sig uden tøj på i badet, her viser vi også respekt for de unge, der vil ikke komme noget ud af, at børn og unge bliver taget med på en naturistplads og bliver tvunget til at tage tøjet af, derfor har børn og teenager en ”dispensation”, til at måtte beholde tøjet på, men ofte så finder de fleste unge også en glæde, i og slippe for de sidste par stykker stof.

Kommer man her for første gang, og bare gerne vil prøve naturismen, så er der også respekt for dette, og tager det lidt tid at få smidt den sidste forsvarslinje, så er der også respekt for det, selvfølgelig indtil en vis grænse.

Hvad laver man på en naturistplads? - Som på enhver anden campingplads, så slapper man af, hygger sig med de andre campister, går en tur på stranden osv. Hver lørdag aften, bliver fællesgrillen tændt, og man kan komme med sin egen mad og drikkevarer og hygge sig med de andre fremmødte campister.

Hvert år er der fx også grisefest, med helstegt pattegris, og så er der selvfølgelig også de mere spontane aktiviteter, lørdag d. 16. juni havde vi fx en musikalsk hyggeaften, hvor en fra pladsen underholdt med smukke folkeviser, Lejrchefen og hans 4 børn der spillede og sang, en helt fantastisk aften.

Hvordan har vi oplevet pladsen som naturister?
Vi har oplevet pladsen som en helt unik plads, for det første så er folk her, meget imødekommende, og hjælpsomme, for nye naturister bliver der med stort iver svaret på de mange spørgsmål som nye naturister har. En anden ting som vi med det samme faldt over, var pladsens måde og fordele pladserne på, hver anden plads er nemlig udlagt som turistplads, på denne måde er der kun nogle ganske få pladser, hvor der kan komme til at lægge fastliggere ved siden af hinanden.

Har man lyst til bare og prøve en tur på stranden uden tøj, så kan man vælge og besøge campingpladsen, og her købe et strandkort, det giver ret til at bruge stranden, gå i bad og bruge toiletter. Men man kan naturligvis også prøve en af de mange strande som er rundt om i Danmark, der findes nogle som direkte er naturiststrande, dem kan man finde en fortegnelse over på www.strandguiden.dk. Men ellers er det også fuldt lovligt på alle strande i Danmark og bade nøgen, ellers skal der direkte være skiltet med at der skal benyttes badetøj.

Links:
Relevante Link(s) :  Danske Naturister | Naturist Foreningen Jylland

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information