BioLyte

BioLyte er et produkt til rensning af drikkevand, vandtank og slanger. Det skulle i flg. producenten fjerne bakterier, belægninger, alger og lugtgener fra vand, vandtanke og -slanger. Vi har prøvet at fjerne belægninger i en vandtank og fjerne alger med produktet, og vi er ikke overvældende begejstret.

Annonce:

BioLyte er et alsidigt produkt til rens, rengøring og desinfektion.  I flg. producenter har produktet den unikke egenskab, at den bl.a. nedbryder biofilm. BioLyte skulle derfor kunne anvendes til at:

  • Fjerne bakterier i drikke- og brugsvand
  • Rense og affedte rør og vandtanke for belægninger
  • Fjerner lugt, alger og biofilm
  • Desinficere overflader

BioLyte er biologisk nedbrydelig og pH neutral og skulle dræbe alle bakterier (f.eks. E-koli, salmonella, legionella), samt fjerner alger og belægninger i vand, tanke og rørsystemer. Desuden skulle produktet hverken efterlade smag og lugt. BioLyte er desuden godkendt af EU i klasse 2, 3, 4 og 5 (hvor Klasse 5 er desinfektion af drikkevand)  samt Fødevarestyrelsen. Vores forventninger til produktet var derfor ret store.

Biolyte produceres på basis af salt, vand og strøm via en  elektrolyse proces og indeholder ingen forbindelser i henhold til reglementsbestemmelser for giftige forbindelser. Når produktet fortyndes med vand, har det en svag lugt af klor.

Vi har ikke noget laboratorium til rådighed, så vi har ikke kunne teste hvorvidt produktet fjerner og dræber bakterier i drikkevand. Både EU og Fødevarestyrelsen har godkendt produktet til desinfektion af drikkevand, og det må vi så stole på. Vælger man at bruge BioLyte til resning af drikkevand, så er blandingsforholdet 1:1000 ved forebyggende behandling, og 1:100 ved egentlig desinfektion af drikkevand.

Annonce:

Vores første test var rensning af belægning og alger i en vandtank – nærmere bestemt en vanddunk på 30 liter med belægninger i bunden. Vi dækkede bunden med 5 liter vand og opløste derefter 50 ml. BioLyte i vandet. I henhold til brugsvejledningen lod vi opløsningen stå i dunken i en time, hvorefter vi skyllede dunken efter med vand.

BioLyte

Et kig ned i vanddunken. I bunden ses der tydelige belægninger

 

Denne behandling havde på ingen måde fjernet eller reduceret belægninger i bunden af vanddunken. Vi kunne ikke se nogen forskel på mængden eller størrelse på belægningerne efter behandling med BioLyte.

BioLyte

Efter 1. behandling var der stadig belægninger i bunden af vanddunken

 

Ved svære belægninger (som dem i vanddunken åbenbart var) anbefaler BioLyte at opløsningen for lov at virke i et døgn. Vi fyldte igen 5 liter vand i dunken, men denne gang fordoblede vi koncentrationen af BioLyte, og opløste 100 ml. BioLyte i  vandet. Efter lidt over et døgn hældte vi opløsningen ud og skyllede efter med vand. Denne gang kunne vi godt se en forskel. Belægningerne var blevet en anelse mindre, men de var bestemt ikke fjernet.

BioLyte

BioLyte klarede ikke at fjerne belægninger i denne vanddunk

 

Vi måtte konkludere, at BioLyte ikke kunne fjerne de belægninger og alger i vanddunken, og vi indstillede herefter denne test.

På Ferie For Alle 2012 havde BioLyte's repræsentant fortalt os, at produktet også kunne anvendes til at fjerne sorte algebelægninger i f.eks. brusekabiner. Et af BioLyte's anvendelsesområder er jo netop overflade desinfektion, så det ville vi afprøve.

BioLyte

Alge-belægninger i en brusekabine. Dem skulle BioLyte kunne fjerne

 

Vi sprøjtede BioLyte direkte på området med algebelægningen, ventede et par minutter, tørrede efter med en blød svamp og skyllede efter med vand. Vi kunne ikke se nogen forskel på belægningerne efter behandlingen, så vi gentog behandlingen.

BioLyte

Først sprøjtede vi BioLyte på belægningen, og behandlede derefter med svamp og vand

 

Denne gang skrubbede vi med den ru side af en skuresvamp på belægningerne, og skyllede efter med vand. Efter denne behandling var belægninger tydeligt blevet mindre, men om det skyldes BioLyte eller den hårde behandling med skuresvamp må være uvist.

BioLyte

Noget af belægninger er væk, men om det skyldes BioLyte eller svampen er uvist

 

Vi er ikke særligt imponerede over BioLyte egenskaber. Det kommer med fine anbefalinger og godkendelser, men vi synes ikke det har virket hverken overbevisende eller effektivt. Med en vejl. udsalgspris på 99,- kr. for en liter, er der andre produkter der efter vores mening både er billigere og bedre.

Links:
Relevante Link(s) : BioLyte

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information