Cobb Gas Grill

Cobb Gas Grill er ligesom den traditionelle Cobb Grill et flytbart udendørs multikøkken, som kan anvendes til at grille, stege og bage i. Du kan tilberede hvad du vil - hvor du vil. At grille på en Cobb Gas Grill er sikkert og samtidig sundt og økonomisk.

Annonce:

Ovenstående er Cobb egen beskrivelse af deres store Gas grill. Vi har haft den multi-anvendelige briket-baseret traditionelle Cobb grill med på en masse rejser, og er blevet rigtig glade for den. Den er alsidig og det omfattende tilbehør gør den til et komplet udekøkken. Så vi var naturligvis spændte på, om det noget større Gas Grill ville vise sig at være lige så god.

Som nævnt er Cobb Gas Grill noget større end den traditionelle Cobb Grill. Grill pladen er på 44 cm. i diameter, så der er plads til 6 - 8 bøffer eller en stor steg.

Cobb Gas Grill
Selve grillen består af en brænder placeret midt i en grillskål. Metalnettet rundt om skålen bliver ikke varmt, så man kan tage fat på metalnettet uden at brænde hænderne selvom grillen er i brug

Cobb Gas Grill
Den store drejeknap regulerer varmen, og når knappen trykkes ned aktiveres den automatiske tænding

Annonce:

Som det fremgår af navnet, bruges der gas som varmekilde. Grillen er udstyret med en stor brænder. Man kan regulere gasmængden til brænderen og dermed også regulere hvor varm grillen skal være. Grillen er desuden udstyret med piezzo-tændning.

Cobb Gas Grill
Grillen har en stor brænder placeret midt i grillskålen

Gobb Gas Grill leveres med en grillplade og en rist til anvendelse sammen med grillpladen. Grillpladen bruges når der skal grilles ved direkte varme, og er egnet til f.eks. pølser, bøffer o.l. Når risten til indirekte stegning lægges ovenpå grillpladen, kan der tilredes hele stege, bages m.m.

Grillpladen er glat på den ene halvdel og rillet på den anden. Den glatte del af grillpladen er god til f.eks. pandekager. Den rillede del er god til f.eks. bøffer og andre ting, hvor der gerne må være 'grill-striber'.

Cobb Gas Grill
Grillpladen er 44 cm. i diameter

Cobb Gas Grill
Grillristen lægges oven på grillpladen når der skal tilberedes mad ved indirekte varme

Cobb Gas Grill
De medfølgende håndtag gør det let at flytte grillpladen – også når den er varm.

Cobb Gas Grill
Grillpladen er med slip-let overflade, og kan i de fleste tilfældes rengøres ved aftørring med køkkenrulle – når det gøres umiddelbart efter at maden er taget af grillen

Cobb Gas Grill
Så let rengøres grillpladen

Endelig leveres Cobb Gas Grill med et stort låg. Vi griller normalt alt under låg, og låget er stort nok til at også store stykker kød og fjerkræ kan være på grillen under låget.

Cobb Gas Grill
Det store låg gør det muligt at langtidsstege og bage

Når vi skal prøve en ny grill, starter vi som regel ud med en flæskesteg. Succeskriteriet er, om der kommer sprøde svære eller ej. Sprøde svær kræver nemlig ret meget varme, så hvis vi får sprøde svær på flæskestegen, så ved vi, at grillen kan blive varm nok.

Denne test bestod Cobb Gas Grill flot. Flæskestegen fik de sprødeste svær uden at kødet blev branket eller tørt. Vi lavede dog en fejl i denne test. Fedtet fra stegen løber fra grillpladen og ned i et opsamlingskar i bunden af grillen. Dette burde vi have tømt løbende under stegningen. Vores steg afgav nemlig så meget fedt at karet blev overfyldt og fedtet antændte.  Vi opdagede det heldigvis i tide, så vores mad blev hverken branket eller ødelagt.

Cobb Gas Grill
Flæskestegen blev god med sprøde svær. Men fremover vil vi være mere opmærksomme på hvor meget stegefedt der opsamles i grillskålen.

Vi har selvfølgelig også lavet bøffer på grillen. Her brugte vi den rillede side af grillpladen. Igen – pladen bliver varm nok til at kødet grilles korrekt. Pladen skal typisk varmes op i 10  - 15 min. inden kødet kommes på grillen, hvilket er noget hurtigere end tager at få en stor kul-grill ordentlig varm.

Cobb Gas Grill
Når der grilles bøffer på den del af grillpladen som har riller, så får man de flotteste striber på kødet.

Vi nævnte at låget var stort nok til at fjerkræ o.l. kan grilles under det. Det fik vi testet da vi tilbragte juleanden på grillen. Her havde vi skruet lidt ned for varmen, og tilberedte anden ved indirekte varme på grillristen. Resultatet blev perfekt – saftigt kød og sprødt skind.

Cobb Gas Grill
Juleanden blev også tilberedt på Cobb Gas Grillen

Vi har haft Cobb Gas Grill til test siden efteråret 2011, og vi har brugt den flittigt. Det er en alsidig grill, og vi har prøvet at tilberede mange forskellige retter på grillen. Det skriver vi mere om i den næste artikel om vores erfaringer med grillen.
 

Links:
Relevante Link(s) : Cobb Grill
Gå til del: 1 - 2

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information