Vi prøver: Cobb Grill – Del 2

Vi har nu haft vores Cobb grill med på vores ture en måneds tid, og vi er stadig rigtig glade for den meget alsidige grill. Den er super kompakt, og man kan tilberede næsten al slags mad på den, så den er mere end velegnet til camping.

Annonce:

Alt for mange – desværre – bruger kun deres grill til at stege bøffer og pølser på. Og det er synd, for man kan tilberede stort set al mad på en grill. Det er især en fordel på en campingtur, da man ved at tilberede sin mad på grillen foran teltet e.l. dels slipper for mados inde i campingvognen, og dels slipper man for at skulle op i campingpladsens fælleskøkken.

Vil man tilberede andet end bøffer og pølser, bliver man som regel nød til at anskaffe sig noget ekstraudstyr til sin grill. Sådan er det også med Cobb grillen, og i denne artikel kigger vi nærmere på kyllingeholderen, lågforhøjer, roaster, og skærebræt.

Roaster er en grillplade beregnet til stegning af kød. Roasteren er til kortidsstegning, og giver fine striber på kødet. Den er fremstillet af aluminium, og giver dels en god varmefordeling og en meget høj temperatur. Man behøver ikke at bruge låget sammen med roasteren, men vi har nu gjort det alligevel et par gange hvor vinden ellers ville blæse varmen væk.

Vi prøver: Cobb Grill – Del 2
Så er der kommet et par gode bøffer på grillen. Roasteren er suveræn til at grille kød på

Annonce:

Roasteren er super rengøringsvenlig. Den er belagt med et 'slip-let' materiale, og rengøres i sæbevand. Man må ikke bruge hårde rensemidler til rengøring af den "slip lette" overflade, og brugen af skarpe køkkenredskaber skal også undgås. Men tørrer man pladen af med et stykke køkkenrulle umiddelbart efter brug, så er yderligere rengøring minimal.

Rillerne på roasteren gør andet end at lave fine striber på kødet. De leder også fedter væk fra kødet og lader det rende ned i inderskålen. Vi har haft stor glæde af roasteren, og bruger den flittigt.

Et andet stykke tilbehør, som vi er blevet rigtig glade for, er kyllingeholderen og lågforhøjeren. Ved at bruge Lågforhøjeren kan få ekstra højde mellem grillpladen og lågets top, og man kan derfor tilberede madvarer, der ellers ikke ville kunne være på grillen. Det kunne f.eks. være en 'øl-dåse-kylling'.

Vi prøver: Cobb Grill – Del 2
Her er lågforhøjer og kyllingeholder sat på grillen. Kyllingen sættes herefter ned over kyllingeholderen

Skulle man ikke have lyst til at tilberede sin ferske kylling sammen med en lakeret aluminiumsdåse, så er Cobb's kyllingeholder et godt alternativ. Kyllingeholderen er en metalbøjle, der sættes fast i grillpladen hvorefter at kyllingen anbringes oven på holderen. Det er super let, hygiejnisk og meget rengøringsvenligt. VI har tilberedt flere kyllinger med kyllingeholderen, og resultatet er lige godt hver gang. En kylling på ca. 1,5 kg skal have ca. 2 timer på grillen – så er den mør og saftig.

Vi prøver: Cobb Grill – Del 2
Kyllingen er på plads. I pakkerne med sølvpapir er der grøntsager. De tilberedes samtidigt med kyllingen

Vi prøver: Cobb Grill – Del 2
Cobb grill med lågforhøjer og låg

Cobb's skærebræt er vi også blevet rigtig glade for. Det er rund og har en diameter på 33,5 cm. Det er bambus, der er et både hygiejnisk og miljøvenligt materiale. Men det smarte er, at låget fra grillen passer i tillen langs skærebrættets kant. Det kan derfor bruges både som serveringsfad, skærebræt og samtidig holde maden varm.

Vi prøver: Cobb Grill – Del 2
Cobb Skærebræt – bemærk rillen langs kanten

Vi prøver: Cobb Grill – Del 2
Her er den færdige kyllign på skærebrættet – lige til at skære ud

Vi prøver: Cobb Grill – Del 2
Og derefter sættes grillens låg på, så der holdes på varmen. Smart!

Vi vil fortsat have Cobb grillen med på alle vores ture denne sommer, og bringe løbende bringe artikler om vores erfaringer med selve grillen, ekstra udstyret, madlavning og rengøring af grillen.

Links:
Relevante Link(s) : Cobb Grill
Se også: Vi prøver: Cobb Gril - Del 1 | Vi prøver: Cobb Grill - Del 3

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information