Isabella har netop lanceret deres nye app til iPhone – Isabella Innovators. Navnet Innovator (Opfinder eller Udvikler) skyldes at app'en er tiltænkt som et værktøj hvor Isabellas Udviklingsafdeling kan komme i direkte kontakt med deres brugere

Ny app: Isabella InnovatorsNy app: Isabella Innovators

Annonce:

Modsat andre apps rettet mod campister, så er denne app altså primært beregnet til at campister kan indsende billeder, gode ideer, forslag til forbedringer m.m. direkte til Isabellas udviklingsafdeling, og derved bidrage til produktudvikling og i sidste ende en bedre produktoplevelse.

Man skal oprette en profil for at kunne bruge app'en. Det sker hurtigt og let via app'enMan skal oprette en profil for at kunne bruge app'en. Det sker hurtigt og let via app'en

Mange muligheder for input og feedback

App'en giver mulighed indsende billeder af ens campingliv med tilhørende kommentar. Man kan indsende billeder i kategorier som

  • Opsætning af fortelt
  • Indretning af fortelt
  • Socialt samvær
  • Aktiviteter
  • Nedtagning af fortelt
  • Andet

Man kan enten tage et billede med sin telefon eller vælge et fra ens billedarkivMan kan enten tage et billede med sin telefon eller vælge et fra ens billedarkiv

Annonce:

Det fungerer upåklageligt, men når billedet er indsendt, kan det ikke ses i app'en. Det kunne være rart hvis man havde mulighed for at se sine egne indsendte billeder, og sjovt at se hvilke billeder andre campister har indsendt.

En anden funktion er muligheden for at komme med forslag til hvile farver man godt kunne tænke sig sit fortelt i. Man kan sammensætte et farvetema med op til 3 forskellige farver.

Denne farvekombination bliver nok aldrig sat i produktionDenne farvekombination bliver nok aldrig sat i produktion

Man kan også indsende forslag til hvordan Isabella kan forbedre deres produkter eller serviceydelser. Forslaget (eller Ideen som Isabella kalder det) kan tilknyttes både tekst og billede, og man let kan forklare hvad ens forslag går ud på.

Også et spørgeskema er der blevet plads til. Her kan man svare på spørgsmål om, hvordan man bruger sit fortelt.

SpørgeskemaetSpørgeskemaet

Ingen app uden konkurrencer

For at kickstarte app'ens udbredelse og for at motivere brugere til at bruge app'en aktivt, har Isabella bygget en konkurrence ind i app'en. Når man indsender billeder, opretter et farvetema eller indsender et spørgeskema, så deltager man automatisk i en konkurrence. Man kan vinde produkter fra Isabella, og der løbende blive lagt nye konkurrencer ud.

Også en nyttig funktion

Isabella Innovators indeholder en enkelt nyttig funktion, nemlig sektionen 'Tips fra Isabella'.

Her kan man få tips og gode råd til hvordan man bruger og vedligeholder sit fortelt. App'en er lige blevet lanceret, så der er ikke så mange tips endnu. Men Isabella vil løbende lægge flere tips ud, men kun tips der egner sig til app'en. Det er stadig meningen at man skal forbi Isabellas hjemmeside, hvis man vil se hele liste over gode råd og nyttige tips.

Kun til iPhone og iPads

Isabella Innovators er et super initiativ fra Isabella. Hovedvægten er lagt på indsamling af input fra campister, men som nævnt er der også blevet plads til en enkelt praktisk funktion.

En kæmpe anke er dog at app'en kun er udviklet til iOS – altså til iPhones og iPads. IOS bliver kun anvendt på ca. 20% af mobile enheder, hvor Android-baserede enheder tegner sig for 60% (kilde: Mobilside.dk). Det er derfor underligt at Isabella kun har valgt at udvikle til iPhone og Ipads.

Isabella forklarer dette med, at man i første omgang kun har udviklet til iOS for at indhente erfaringer med den nye app. Skulle der være behov for at ændret app'en radikalt, skal dette så kun ske til iOS, og ikke både Android og iOS.

Meget overskuelig menuMeget overskuelig menu

Isabella er klar over, at de udelukker mange campister fra at bruge den nye app, og der er da også planer om at udvikle en version til Android. Der er dog ikke noget tidspunkt for dette endnu.

Men for de campister, der har en iPhone eller iPad, så er det rigtig god app, og en genial måde for campister at give deres mening om Isabellas produkter og ydelser tilkende på.

Links:
Relevante Link(s) : Isabella

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information