Cadac Carri Chef Deluxe

Vi har lånt en Cadac Carri Chef Deluxe, og løbende gennem 2010 vil vi teste grillen og dens tilbehør under en række forskellige forhold. Vi har brugt grill'en i mere end 6 måneder nu, og her er anden del af vores test.

Annonce:

At betegne Cadac Carri Chef Deluxe som en gas-grill ville være en underdrivelse. I vores øjne er det mere et (næsten) komplet ude-køkken. Man kan grille, stege, bage, koge osv. på Cadac'en - og ikke kun på campingturen. Vi bruger den også flittigt derhjemme som et supplement til vores Weber kul-grill, og slipper derved for stegeos i køkkenet.

Cadac Carri Chef Deluxe har, som nævnt i den første artikel, fået en ny og bedre brænder. Og brænderen er virkelig blevet bedre i forhold til tidligere modeller. Den ny brænder giver en hurtig og jævn varmefordeling, og vi har kun en enkelt gang været ude for, at ilden i brænderen blæste ud. Det var på Storebælt Camping & Feriecenter, hvor grillen stod ubeskyttet i en hård vestenvind.

Som sagt er Cadac Carri Chef Deluxe mere et udekøkken end en gas-grill, og det store udvalg af tilbehør giver mulighed for at bruge grillen i mange sammenhænge.

I forrige artikel skrev vi om den store paella/stegepande, som vi bruger meget. Men vi bruger selvfølgelig grillen på andre måder også. Især Barbeque (BBQ) pladen og wok'en, bruger vi meget.

Annonce:

Begge sider på BBQ-pladen kan anvendes til madlavning. Den ene side er rillet, og den anden side er helt flad.

Cadac Carri Chef Deluxe
BBQ-panden har en glat og en rillet side. Begge kan bruges til madlavning

Den rillede side er rigtig god til grill-retter. Pladen bliver hurtigt rygende varm, og steaks, mørbrad o.l. bliver grillet hurtigt og godt. Rillerne giver dels de flotte 'grill-striber' på kødet, og dels leder de fedt og væde væk fra maden.

Den flade side af BBQ-pladen har en lille kant, og væden løber derfor ikke fra maden under tilberedning. Det gør pladen egnet til f.eks. pandekager eller som i eksemplet her - kyllingefileter i marinade. BBQ-pladen et et godt alternativ til den medfølgende grillrist (omtales i tredje artikel), og vi bruger BBQ-pladen rigtig meget.

Cadac Carri Chef Deluxe
Her steger vi marinerede kyllingefileter på den flade side af BBQ-panden

BBQ-pladen anbringes direkte over brænderen. Pladen tre ben hviler i tre tilsvarende udskæringer, og den ligger fast og stabil uden at dreje elle forskubbe sig under madlavning.

Cadac Carri Chef Deluxe
Pladen ligger stabilt i det tre udskæringer

Pladen er belagt med teflon, så maden har ikke så let ved at brænde på. Men pga. af de høje varmegrader, så kan maden alligevel godt brænde fast, hvis man ikke er opmærksom. Så pas på - især den rillede side af pladen er svær at rense for fastbrændt mad uden samtidig at beskadige teflon-belægningen.

Cadac Carri Chef Deluxe
Wok'en bruger vi også meget

Som før nævnt bruger vi også wok'en rigtig meget. Der er næsten ingen grænser for, hvilke retter man kan tilberede i den. Vi bruger den både til grøntsager og kød, og anvendelsesmulighederne er mange. Sammenkogte retter er naturligvis oplagte at tilberede i wok'en, men den kan også anvendes til f.eks. at friturestege Saté-spyd i.

Cadac Carri Chef Deluxe
Wok'en anbringes direkte over brænderen, og hviler sikkert på kanten. Bemærk de store håndtag.

Man kan få et sæt metal-opdelere til wok'en. Dermed kan man f.eks. holde grøntsager oppe på kanten af wok'en, hvor varmen ikke er så stærkt, mens kødet tilberedes for fuld varme i wok'ens bund.

Wok'en er også meget egnet til fedtfattige retter. Man kan få et non-stik indlæg til wok'en, og derved lave mad uden brug af fedtstof. Indlægget minder mest en en teflon-klud, men det virker efter hensigten. Dette indlæg gør det også legende let at rengøre wok'en. Forudsat at man har holdt alle madvarer inde for kanten af indlægget, så er det blot at skylle non-stick indlægget under vandhanen, og så er det klar til brug igen.

Cadac Carri Chef Deluxe
Non-stick indlægget til wok'en

Men selv uden brug af indlægget, er wok'en nu let at rengøre. Den er emaljeret, så den kan tåle at blive rengjort igen og igen. Eneste problem ved rengøringen er wok'ens størrelse. Det er dejligt med en stor wok under madlavningen, men der er ikke mange servicebygninger med køkkenvaske store nok til at wok'en kan være i dem. Men det afholder nu ikke os fra at bruge wok'en.

Cadac Carri Chef Deluxe
Her laver vi grøn karry ret med grøntsager og kylling

Cadac Carri Chef Deluxe
Og her frituresteger vi Saté-spyd

Cadac Carri Chef Deluxe
De smager himmelsk og kan spises både som aftensmad og frokost

I den første artikel om vores test af Cadac Carri Chef Deluxe, skrev vi om den nye Roast Pan. Vi har lavet flere vellykket stege i denne pande, men vi har lært at være forsigtige, når vi bruger den. Den ny e Roast Pan er designet til at tilberede hele stege, hele kyllinger o.l. i, og men skal være meget opmærksom på fedtet, når der tilberedes stege.

Fedtet fra stegen løber nemlig ned i bunden af panden, hvor det kan overophede. Det var vi ikke opmærksomme på, og vi var ved et enkelt tilfælde ude for, at fedtet antændte og brændte med store flammer. Det er selvsagt ikke nogen god situation på en campingplads, og vi fik hurtigt slukket ilden. Vi kvalte simpelthen flammerne ved at lægge paella-panden over bålet. Efterfølgende har vi været meget omhyggelige med at hælde fedtet fra løbende under stegningen, og vi har ikke oplevet problemet siden. Men den dag, stod menuen på flamberet culotte.

Cadac Carri Chef Deluxe
Roast Pan i flammer. Her lærte vi vigtigheden af at hælde stegefedtet fra løbende under stegning.

Vi har indtil nu mest skrevet om brugen af det store udvalg af tilbehør til Cadac Carri Chef Deluxe, men hvordan er den så egentlig som grill? Det skriver vi om i næste del af vores test af grillen.

Hvis du selv vil nærmere på en Cadac Carri Chef Deluxe, så forhandles den af de fleste campingforhandlere i Danmark.

Links:
Gå til del: Vi tester: Carri Chef Deluxe, Del 1
Vi tester: Carri Chef Deluxe, Del 2
Vi tester: Carri Chef Deluxe, Del 3

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information