Campingmesse presse 190116 01

Hele tre store messer for campingfolket løber af stablen i januar og februar og vil igen i år samle tusinder af gæster. Er man campist, er det nu, der skal sættes krydser i kalenderen, hvis man vil ud og studere det nyeste udstyr til den kommende sæsons ferie på campingpladsen.

Annonce:

Januar og februar står nemlig i campingmessernes tegn med hele tre af slagsen. København, Odense og Herning hedder årets messebyer for campinginteresserede. Tusinder har allerede indløst billet, og det samlede besøgstal forventes at komme langt over de 100.000.

- Campingmesser kan noget helt særligt, fordi det hele emmer af sommer og sol, selvom vejret udenfor er koldt og gråt. Derfor er messerne også blevet tilløbsstykker, der har karakter af folkefester, og hvor der ligefrem er dem, som camperer i forbindelse med selve messerne, siger Jesper Behrensdorff, ny formand for Camping Branchen.

Messer lig med fristelser

Men messerne handler frem for alt om at kigge på nye vogne eller studere noget af det nyeste udstyr, som kan forsøde komforten på pladsen.

- Man skal ikke tage på campingmesse, hvis ikke man er villig til at blive fristet, siger Jesper Behrensdorff og tilføjer:

Annonce:

- Branchen udvikler sig hele tiden, så hvis man er på udkig efter en ny grill, et nyt køleskab til campingvognen eller autocamperen eller noget helt femte, så er alt det nyeste med på campingmesserne, og der er samtidig rig mulighed for at snakke med fagfolk.

Campingmesse presse 190116 02Masser af spændende nyt at se på de 3 messer.

Fakta:

"Camping i Bella" sker i Bella Center i København fredag d. 20. januar til søndag d. 22. januar, 2017.

”Ferie-Fritid” finder sted i Odense Congress Center fredag den 27. januar – søndag den 29. januar.

”Ferie for Alle”, som er Skandinaviens største feriemesse, finder sted i MCH Messecenter Herning fra fredag den 24. februar – søndag den 26. februar.

Du kan finde yderligere information om de enkelte messer her:

http://www.campingibella.dk

http://ferie-fritid.dk/

http://www.mch.dk/messer/publikumsmesser/ferie-for-alle

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information