Juleferien står for døren. Er man heldig at have lidt ferie- fridage til gode, er tre dage nok til at skabe en sammenhængende ferie på 11 dage. Og efter vinterens højtider venter vinter-ferien, som tusindvis af danskere vælger at tilbringe i udlandet på ski i fjeldene eller i Alperne.

Annonce:

Med næsten 150.000 indregistrerede campingvogne i Danmark, og en tendens, der går i retning af, at campingvognen skal bruges hele året, ser vinteren 2009-2010 ud til at blive den hidtil største sæson for vintercamping.

"Vintercamping er ved at være trendy. Vi har i det sidste årti oplevet en eksplosiv udvikling i branchen. Producenterne af campingvogne har til stadighed udviklet modellerne, så de i dag er fuldt egnede til vinterbrug, og det benytter flere og flere campister sig af", siger formanden for Camping Branchen, Torben Hansen. Og han fortsætter:

"Samtidigt har campingpladserne både herhjemme og i udlandet investeret store summer i komfortable, opvarmede faciliteter. Stadigt flere campingpladser holder vinteråbent til glæde for alle campister, som elsker naturen og de skiftende årstider. Der er da ikke noget bedre end hygge og fællesskab i en varm campingvogn med børn eller børnebørn omgivet af pragtfuld natur".

Når det gælder turen til sneens aktiviteter, slår Torben Hansen en pæl igennem manges frygt for vejrlig og fremkommelighed på de europæiske veje.

Annonce:

"Det er uhyre sjældent, at man ikke kan komme frem til skisportsstederne. Myndighederne i både syd og nord har store interesser i at holde vejene farbare, og servicen er i top. Så, skulle uheldet være ude, er hjælpen altid nær", siger Torben Hansen.

"Generelt kan man sige, at nutidens campingvogne er byggede til at klare vintervejret herhjemme med optimal komfort. Gælder det skiferien under mere ekstreme forhold, kan det være en god idé eventuelt at vinteroptimere vognen. Forhandlerne har netop nu mange gode tilbud på vinterpakker, som med en lille investering kan yde den ypperste komfort på vinterturene eksempelvis i form af et bedre vameanlæg samt ekstra varmeslanger og dysser for en bedre varmefordeling i campingvognen".

Torben Hansen peger også på, at man anskaffer sig et vinterfortelt, hvis vintercamping skal afprøves for første gang. Et almindeligt fortelt egner sig ikke til vintercampering. De fleste vælger et lille fortelt, der fungerer som vindfang, hvor sko, overtøj, eventuelt et lille bord og et par stole kan stå. Et lille vinterfortelt er hurtigt opvarmet med en gasvarmer, så man kan sidde og nyde morgenkaffen, mens man betragter vinterlandskabet udenfor.

Pressemeddelelse / Campingbranchen

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information