piaogpeter trysil del2 001

Efter vores første nat, vågnede vi friske og veludhvilede til nye oplevelser her på Norges største skisportssted - Trysil. Vejret i skrivende stund - lørdag morgen kl. 9:17 - er let overskyet, stille til jævn vind og campingvognens udendørs termometer siger -9 grader.

Annonce:
 

I campingvognen har vi ingen problemer med at holde de nuværende 20 grader, ved hjælp af gasovnen blot på styrke 3 og Ultra-Heat el-varmen på 2KW (max.). Gasovnen kunne med lethed holde hele campingvognen varm helt alene, uden hjælp fra Ultra-Heat el-varmen. Til sammenligning med Ultra-Heat'en kan gasovnen afgive en varme svarende til 5-6KW. Men efter en hurtig hovedregning, er vi kommet frem til, at prisen for el-forbrug her på campingpladsen, er billigere end forbruget af gas. Derfor lader vi Ultra-Heat'en kører for fuld skrue og lade gasovnen være den supplerende varmekilde.

Takket være den dejlige gulvvarme, er det rigtigt behageligt at opholde sig i campingvognen, på trods af Peter stadig sidder iført sit nattøj og bare tæer. Pia snuer stadig under sin dyne, og hvis det går som det plejer, ja så bliver hun nok ved med det, til nogen visker hende i ørene, at morgenmaden er serveret. Fra campingvognens vindue, kan vi se hen til skibakkerne, hvor de første allerede er i gang med dagens første nedfarter...Hmmm.... Vi må vist også se at få taget hul på dagen.

I dag skal vi forsøge at sætte et medbragt Isabella Shadow solsejl op, og se hvilken værdi den også kan give om vinteren. Derudover vil vi vise jer lidt rundt på den campingplads vi bor på, her i Trysil. Med andre ord, en stille og rolig "hjemmedag", med et par gode spadser ture rundt i området.

Morgenmaden blev indtaget i rundsiddegruppen, med friske og varme boller fra campingvognens gasbageovn. Derudover havde vi Solgryn medbragt hjemmefra. Efter morgenmaden var det tid til at sætte vores Isabella Shadow solsejl op. Vi er blevet fortalt, det kunne gøres på under 5 min. af én mand, selvom det er den store model vi har fået med. Den påstand skulle selvfølgelig udfordres. Emballagen blev pakket ud, og der var alt hvad vi skulle bruge. 1 stk. Shadow, 3 stk. Carbon-X stænger, 3 stk. Barduner med tilhørende pløkker. Isabella Shadow solsejlet blev hurtigt kørt ind i campingvognens fortelt skinne, det tog måske 3 min. ialt, nu var det blot at slå de tre pløkker i jorden og så skulle vi være færdige. Men...

Annonce:

piaogpeter_trysil_del2_003

...sådan skulle det ikke gå. Selvom vi i bagklogskabens lys godt vidste det, så havde vi alligevel overset en lille detalje. Når temperaturen er nede på minus 8 - 12 grader, så slår man ikke bare en af de røde plastik pløkker ned i jorden med en gummihammer. Det var ikke noget problem at slå pløkken igennem isen, men at slå det videre ned i den frosne jord var Mission Impossible. Der var ingen tvivl om, at pløkken ville briste før jorden. Inspireret af en teknik vi har lært af Tommy Boisen, havde vores skruemaskine - vi normalt benytter til campingvognens støtteben - nogle metalbor i kufferten. Det var et forsøg værd, men skruemaskinen var slet ikke kraftig nok til at gøre en forskel i denne situation desværre.  Det rigtige havde selvfølgelig været at medbringe en slagsboremaskine eller borehammer. Begge dele er lagervare hjemme i Ølstykke, så det var lidt ærgerligt vi ikke havde forberedt os ordentligt hjemmefra. Vi har dog ikke opgivet helt at få sat vores Isabelle Shadow op, hvis vi under vores ophold her i Trysil kan låne eller på anden vis komme i nærheden af en slagsboremaskine, vil vi gøre endnu et forsøg. Nu ved vi hvor let og enkelt det er at sætte et Isabella Shadow solsejl op. Det tager ca. samme tid som at handle i Fakta :-). Med denne shadow markise, tror jeg slet ikke vores Isabella Sunblue vil komme i anvendelse igen. Shadow markisen er meget nemmere at have med at gøre, også når den skal pakkes sammen.

piaogpeter_trysil_del2_004_2

Campingpladsen har store niveauforskelle og enhederne ligger i terrasse-rækker. Der er umiddelbart ingen foranstaltninger - i form af trapper eller gelændere - til ældre og gangbesværede. Bor man på den østlige del af campingpladsen, skal man være i stand til, at gå op og ned ad stejle fald, for blot at komme ind til toiletbygningen. Det finder vi særdeles utilfredsstillende, da det gør campingpladsen uegnet for gangbesværede. Kørestolsbrugere vil slet ikke kunne færdes på campingpladsen på egen hånd. Risikoen for at glide eller falde på skråningerne er for store - også for en eventuel medhjælper. En trappe eller i det mindste et gelænder man kunne holde i, ville ikke være for meget at forlange.

piaogpeter_trysil_del2_005

Hvis ellers man når frem til servicebygningen i god behold, venter rigtig flotte, pæne og ikke mindst renlige faciliteter. Toilet og baderummene er ikke særlig store, men de er flotte og funktionelle. Toiletrummet var så lille, jeg ikke engang kunne tage et ordentligt "fullsize view" med vidvinkel.

piaogpeter_trysil_del2_006

 Campingpladsen ligger direkte op af skiløjpe 21(grøn) og påstigningen til liften til løjpe 22 (sort m/hop). Autocamperen til højre i billedet, holder på plads K7, ca. 15m fra skiløjpen.

piaogpeter_trysil_del2_007

Vælger i at bo på Trysil Caravanplads for at stå på ski (hvilket de fleste gør), så bed om at få booket en af pladserne fra K7 - K10. Så kommer i til at bo direkte ud til den grønne løjpe 21. Pladserne K7 - K10 er dem i ser til venstre i billedet, hvor skibakken er lige til højre. Man kan næsten ikke bo på tættere på skibakken.  

piaogpeter_trysil_del2_008

Her er vi lige drejet 180 grader rundt og kigger nu i retning væk fra skibakken. Helt nede for enden af vejen i midten, ser i vores Fendt som nærmest en lille hvid ting med to sorte prikker. Den er meget lille på billedet, men den er der. Det giver også en ide om den store niveauforskel på campingpladsen.

piaogpeter_trysil_del2_009_2

Rækkerne ligger efter hinanden som trip-trap-træsko terrasser.  

piaogpeter_trysil_del2_010

Efter vi har vandret en god 1½ times tid rundt på den gamle del af campingpladsen, vendte vi tilbage til campingvognen med meget friske og rødlige kinder. Det var tid til at indtage frokosten. Desværre fik vi kun købt de mest nødvendige ting i supermarkedet i går, så det var meget begrænset hvad køleskabet havde at byde på til dagens frokost. Det ser måske ikke særligt varieret ud - enig - men denne gang havde det blot det formål, at slå en frokost sult ihjel, før vi vandrede over på den nye del af Trysil Caravanplads.  

piaogpeter_trysil_del2_011

Servicebygningerne på den nye del af pladsen, afslører vi befinder os på den nyere del.  Disse findes der to stykker af.

piaogpeter_trysil_del2_012

En rigtig klassiker. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er en ægte Hobby Landhaus der er tale om, eller bare en vellignende kopi ?. Det ser uden tvivl hygsomt om, men i mine øjne har dette intet overhovedet med camping at gøre. Jeg ved den Hobby Landhaus er født med påmonterede hjul fra fabrikken - det er der en grund til.

piaogpeter_trysil_del2_013

Det her er helt ude i hampen. Det burde være strafbart, hvis i spørger mig. På den måde at ødelægge en af markedets største og bedste campingvogne er synd og ærgerligt på samme tid. Kønt er det ikke.

piaogpeter_trysil_del2_014

Det er nemlig en super lækker Kabe Hacienda 1000, der gemmer sig bag det markværk af en tilbygning, de har banket sammen omkring Kaben.  

piaogpeter_trysil_del2_015

På den nye del af campingpladsen, er niveauforskellene mellem terrasserne omend endnu større end på den oprindelige del af campingpladsen. Se blot det store fald fra den række vi befinder os på, til næste række.  

piaogpeter_trysil_del2_016

Der hvor Pia peger, ser du den store Trysil Caravanplads, i et endnu større billede af hele Trysil skisport stedet.  Det giver en meget god fornemmelse af områdets størrelse.

piaogpeter_trysil_del2_017

Pia studerer menukortet, ved et af de mange spisesteder ved Trysil Turistcenter. Det blev til en Gullaschsuppe til den beskedne sum af NKR. 75,- samt to pølser med et par pommesfritter til ren foræringspris, nemlig blot sølle NKR 110,-. Så var det ovenikøbet med sennep og ketchup ad-libitum til den pris. Hva'be'har siger jeg bare :-).  Hvem sagde det er dyrt at spise pølser i Bella Centeret eller Tivoli i København ? Hmmm...

piaogpeter_trysil_del2_018

Endnu en dag på Trysil Camping er gået. Altid når vi er på tur med vores campingvogn, har vi gjort det til en fast rutine hver eneste aften, at checke vores gas-beholdning. Der er ikke noget så surt som at vågne kl. 3 om natten rystende af kulde, fordi gasen er sluppet op. Det er altid svært at måle nøjagtigt hvor meget gas vi bruger, men i går ved samme tid, var indholdet i flasken ved den røde streg. Dvs. vi har et gasforbrug på ca. 3-4 liter pr. døgn. Det er med en Ultra-Heat kørende på 2000 watt konstant.

piaogpeter_trysil_del2_019_2

Nu går vi inden døre for i dag, og hygger os med varm kaffe. Selvfølgelig skal vi også lige have skrevet dagens dagbogs beretning. På gensyn i morgen, hvor vi også skal være ude i den friske luft. Vi skal nemlig en tur ud og opleve stemningen på skibakkerne.

Hilsen

Pia og Peter.

Links: Intro - Del 1 - Del 2 - Del 3 - Del 4 - Del  5 - Del 6

 

 

Annonce

Fakta om camping i Norge

Biludstyr og sikkerhed

Advarselstrekant er obligatorisk, og det anbefales at medbringe ildslukker, forbindskasse og sikkerhedsvest. Det er påbudt at bruge seler på for og bagsæde. Børn under 135 cm skal side i et barnesæde og børn mellem 135 cm og 150 cm skal bruge voksensele + en selepude. 

Man er ikke forpligtet til at bruge vinterdæk, men man skal have et tilstrækkeligt vejgreb i forhold til føret. Hvis man bruger vinterdæk, skal det være på alle fire hjul, og have en minimumsdybde på 3 mm. Bruger man sine sommerdæk, skal man bruge snekæder hvid der er sne eller is på vejen. Kører man i en bil med en totalvægt på 3500 kg eller over, skal man uanset vejrforhold medbringe snekæder. Der er tit kontrol ved grænsen for at tjekke folk har disse med. Det er ikke et krav at campingvognen/traileren har vinterdæk på, men nok en rigtig god ide, da hele køretøjet som hovedregel skal have tilstrækkeligt vejgreb i forhold til føret. Pigdæk er tilladt fra 1. nov. til den første søndag i den kommende påske, dog er det i Nordland, Troms og Finnmark tilladt at køre med pigdæk fra den 15. oktober til 1. april. Disse skal monteres på alle fire hjul.

Færdselsregler

Promillegrænsen er 0,2 promille. Regler om lygteføring, højrevigepligt og tale i håndholdt mobiltelefon er ligesom i Danmark. Det er forbudt at bruge eller medføre radar/laserdetektor. Afstanden til den forankørende skal være så stor at der kan trækken en bil ind imellem de to køretøjer ved en overhaling. Køres der for tæt, risikere man en bøde. Ved ulovlig parkering kan vogntoget blive trukket væk. Handicapparkering her hælder de europæiske regler.

Hastigheder

  • I byen er der 50 km/t medmindre andet er skiltet.
  • For køretøjer under 3500 kg. Gælder følgende:
    • Alle veje uden for bebyggede områder med mindre andet er angivet = 80 km/t
    • Motorvej og enkelte motortrafikvej = 90/100 km/t
  • Køretøjer med en samlet vægt på over 3500 kg: = 80 km/t
  • Køretøjer med campingvogn/anhænger gælder følgende:
    • Udstyret med påløbsbremse = 80 km/t
    • Uden påløbsbremse der vejer mere en 300 kg = 60 km/t

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

Kørsel med pigdæk i Oslo, Bergen og Trondheim er der en afgift fra 30 NOK pr. dag 400 NOK pr måned og 1200 NOK for et sæsonmærke. Bil med en tilladt totalvægt på 3500 kg eller derover fordobles prisen. En afgift betalt i en zone er også gyldig i en af de andre afgiftzoner. Mærkerne kan købes på visse tankstationer ved indfaldsvejene eller pr sms.

Der betales bompenge i Oslo og andre større byer, og en afgift for benyttelse af en række veje, tunneler og broer. Betalingen er næsten alle steder automatiseret, man kører gennem ”bommen” bilens nummerplade bliver fotograferet og der bliver tilsendt en opkrævning, har man en dansk Brobizz, registreres betalingen på den. Enkelte veje og bjergpas kan være lukket om vinteren. Se Nyttige Links herunder.

Camping

Det er tilladt at campere uden for offentlige campingpladser i tyndt befolkede områder, men der kan være indskrænkninger, så spørg de lokale myndigheder eller lodsejer. Det er ikke tilladt at campere eller overnatte på restepladser eller i byer. Campingvogn der er bredere end 2.30 og hvor forskellen i bredden mellem bil og campingvogn er større end 50 cm, påkræves der at campingspejlenes forside er udstyret med en hvid refleks.

Rygning og Alkohol

Rygning på offentlige steder, barer og restauranter er ikke tilladt. Minimumsalder for køb af vin/øl er 18 år. Køb af spiritus skal man være 20 år. Spiritus, stærk øl og vin kan kun købes på ”Vinmonopolet”

Valuta

Norske kroner. Af betalingskort kan der bruges Access/mastercard, Visa, American Express og Diners kan bruges de fleste steder, dog ikke i alle supermarkeder og tankstationer

Nationalsproget

Norsk

Toldregler

Da Norge ikke er med i EU har de deres egne toldregler. Se Nyttige Links herunder

Strøm

230V vekselstrøm. 

Brændstof

Blyfri 95/98 og Diesel.

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance ring 113 – Brandvæsen ring 112 – Politi ring 110

Lægehjælp

Som EU borger med et EU-sygesikringskort (det blå sygesikringskort) har man ret til at få den nødvendige lægehjælp i Norge, når man er på besøg i landet. Der kan være en egenbetaling. Det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS International, Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. har man ikke kasko eller europadækning kan man få hjælp via NAF Alarmcentral på tlf. 08505.

Trafikinformation

Norsk FM program 2 sender hver dag kl 16.17 trafikinfo. Yderligere oplysninger om vej og vejrforhold kan fås på tlf. 175 i Norge og fra Danmark på tlf. 00-47-22 65 40 40 eller Vegvesen.no 

Links til at finde Campingpladser i Norge

Nyttige links

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information