Vintercamping på Feddet, Del 2

Vi er rigtig glade for at vi har valgt at være fastliggere denne vinter. Vi er overbeviste om, at vi får brugt vores campingvogn mere på denne måde. Vi har allerede haft flere gode weekender i på campingpladsen, og det er en dejlig afslappende måde at bruge sin campingvogn på.

Annonce:

Når man som os har valgt at ligge fast i nogle måneder, så er campingvognen altid klar til brug. Forteltet er sat, så alt vi skal gøre, når vi kommer ned på campingpladsen er, at at tænde for varmen og tilslutte el-kablet. Tilbage er så bare at lægge vores medbragte tøj og fødevarer på plads, og så kan vi slappe af.

Vintercamping på Feddet, Del 2
Telt og vogn står klar til brug. Så når sengetøj, fødevarer og vores tøj er på plads, så er alt klart og vi kan slappe af og nyde at være på camping

Det skal dog siges, at en af os kører ned og tænder for varmen dagen i forvejen. Når en campingvogn har stået kold i nogle dage, dannes der kondens, når den varmes hurtigt op. Denne fugtige luft, er ikke særlig god for Sissel, så vi derfor tænder vi for varmen dagen i forvejen. Så er der altid en tør og god varme, når vi kommer ned til campingvognen.

Vintercamping på Feddet, Del 2
Sissel elsker sin seng i campingvognen. Det er her hun kan hygge sig og lege med sit legetøj

Annonce:

 

Det er jo netop en af de gode ting ved at vælge en campingplads, der ligger rimelig tæt på ens bopæl - nemlig at det ikke tager en evighed at komme til og fra campingpladsen.

 

Vintercamping på Feddet, Del 2
Der er mange gode stier omkring campingpladsen, så vi har god mulighed fro at have Sissel med på tur, så også hun kan få nogle oplevelser med hjem

Så vi nyder den afslappede stemning på TopCamp Feddet. Her er vi tæt på en dejlig natur. Dagen igennem kan vi høre havet brusen mod stranden, og der er mange stier, hvor vi kan have Sissel med på tur. Servicebygningerne er af meget høj standard og vi har kun oplevet dem rene og pæne.

Vintercamping på Feddet, Del 2
Den ene af de to store servicebygninger. De er moderne og vi har kun oplevet faciliteterne rene og pæne

Der sker meget på TopCamp Feddet denne vinter. Man har ryddet et af de store fastliggerområder for at gøre plads til 20 hytter, overdækket pool, minigolf, aktivitetshal information og så skal butikken renoveres.

Vintercamping på Feddet, Del 2
Et af fastliggerområderne på på TopCamp Feddet er blevet ryddet for at gøre plads til bl.a. hytter og pool

De nye hytter bliver alle med eget bad og toilet, og den overdækkede pool bliver Danmarks største med et bassinareal på 10 x 35 meter. I tilknytning hertil kommer der en overdækket solterrasse med en udendørs spa til 12 personer.

Der kommer en ny minigolfbane med kunstgræs og hvor alle baner kan spilles i to sværhedsgrader, og det eksisterende legeland og Eventcamp bliver genopbygget med et lokale til opholdsstue og konference lokale.

Vintercamping på Feddet, Del 2
Det er et kaotisk og underligt syn at se en campingplads gravet op, men vi glæder os til at se det færdige resultat

Endelig bygges der en ny Information sammen med butikken, og den 'gamle' Information omdannes til Internet-café.

Hele ombygningen skal klares denne vinter, så alle de nye tiltag står klar til sæsonen 2010. Vi glæder os dels til at følge udviklingen og selvfølgelig også til at se det endelige resultat.

Vi er der imod lidt kede, at campingpladsens restaurant er lukket denne vinter. Vi har nemlig glædet os til at spise stegt flæsk med persillesovs der. Men det må vi så lave på grillen ved campingvognen i stedet for.

Men vi hygger os, og er rigtig glade for at vi tog beslutningen om at ligge fast denne vinter.

Vintercamping på Feddet, Del 2
Vi hygger os på Feddet. Her har vi tid til hinanden, og Sissel kan væres sammen med mor og far hele dagen.

Links:
Relevante Link(s) : Topcamp Feddet
Gå til del: 1 - 2 - 3

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information