snevej

Der har været en del debat i medierne den sidste tid omkring brug af vinterdæk. Så her er lidt fakta omkring emnet.

Annonce:

Der er intet lovkrav i Danmark, der kræver at man skifter til vinterdæk om vinteren. Mange vælger derfor at køre på helårsdæk. Denne dæktype er ikke rigtig et sommerdæk og heller ikke et rigtigt vinterdæk. Man kører altså på dæk, der ikke fungerer optimalt på noget tidspunkt af året. Men helårsdæk fungerer fint – selv ved lave temperaturer – når vejen er tør eller våd. Helårsdæk kan som regel kendes på mærket M+S (Mud and Snow).

Skal man køre i sne, er helårsdæk (eller sommerdæk) ikke særligt egnede. Her skal man have rigtige vinterdæk. Vinterdæk øger bilens evne til at styre og bremse væsentligt ved kørsel i sne og sjap. Der findes flere udmærkede tests af vinterdæk, bl.a. hos FDM og ADAC. Vinterdæk kendes på mærket M+S og et lille symbol, der viser et bjerg med et snefnug.

Kører man på is, er det kun pigdæk, der virker. Alternativt kan man sætte snekæder på hjulene.

Så om man vil skifte til vinterdæk, er en individuel vurdering. Har man et lille kørselsbehov, og kan man godt tillade sig at lade bilen stå, hvis der skulle komme meget sne, så er der ingen grund til at skifte til vinterdæk. Men er man fastligger om vinteren, er vinterdæk måske en god ide. Campingpladser ligger jo som regel ved mindre veje – dvs. de bliver ikke altid ryddet for sne og/eller saltet som større veje – og så kan vinterdæk blive en nødvendighed med kraftigt snefald.

Annonce:

Skal man ud og køre med sin campingvogn her til vinter, så bør man have de samme dæk på campingvognen, som der er på bilen. Det nytter jo ikke, at ens bil kan stå fast på en snedækket vej, hvis campingvognen skrider ud, hver gang man bremser eller drejer.

Går vinterturen til udlandet – f.eks. Norge, Sverige eller Østrig – så gælder de danske regler hvad dæk angår. Dvs. at man som dansker i et dansk indregistreret køretøj kan køre med sommerdæk, uanset hvad de nationale regler i lande udenfor Danmark foreskriver. Men vi kan ikke anbefale kraftig nok, at man skifter til egentlige vinter – eller pigdæk, inden man kører af sted til skisportsstederne. Husk også snekæder – også til campingvognen.

Skal man ud og købe vinterdæk, kan det godt betale sig at undersøger priser på Internettet først. Der kan nemlig være en del penge at spare. Husk blot at checke dækkets hastigheds- og belastningskode.

Læs mere hos:

http://www.trafikken.dk

http://www.sikkertrafik.dk

http://www.daekpriser.dk

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information