europa klister kort 01

Stadig flere sætter et europakort bag på campingvognen eller autocamperen for at vise hvilke lande, de har været på camping i. Det er sjovt, vækker gode minder, og giver inspiration til kommende campingferier.

Annonce:

 

At sætte et kort bag på sin campingvogn eller autocamper hvor man har markeret de lande, man har været på camping i, er en god måde at komme i kontakt med andre campister.

Ved at fortælle hvilken lande man har været på camping i, inviterer man næsten andre campister til an snak om camping. Dels vil man møde campister, der spørger ind til ens erfaringer med camping i et givent land, fordi de selv overvejer at tage dertil. Og dels vil man møde campister, der har besøgt de sammen lande som en selv, som man så kan udveksle fælles erfaringer og oplevelser med.

Og så er det jo lidt sjovt at kunne vise alle, hvilke lande man har været på campingferie i.

Annonce:

Inspiration til kommende camping rejser

Ligesom at kortet viser hvilke lande man har været på camping i, så viser det ligeså tydeligt, hvilke lande man ikke har været på camping i endnu.

Kortet viser tydeligt hvilke lande vi endnu har til gode at være på camping i

 

Så kortet kan også være en inspirationskilde til kommende campingferier. Da vi satte kortet på vores campingvogn, blev vi tydeligt gjort opmærksom på at vi f.eks. endnu ikke været på camping i Frankrig. Så der har vi beslutte os for at tage på camping næste år.

Let at montere, men pas på luftbobler

Europakortet er et stort, hvidt klistermærke, hvor landegrænserne er markeret med sorte streger.

Der medfølger desuden klisterark med de enkelte lande i Europa. Klisterarkene har forskellig farver, så hvert land skiller sig tydeligt ud.

 

Alle lande er på forhånd standset ud, så det er let at tage dem af det pågældende ark.

 

Når man så har været på camping i et land, finder man klisterarket med det pågældende land, tager landet af arket, og klæber det op på kortet. Herefter kan alle se, at man har været på campingferie i det pågældende land.

Når man sætter kortet på ens campingvogn eller autocamper, skal man passe på, der ikke kommer luftbobler under kortet. Dette kan undgås, hvis man sprøjter en opløsning af vand og opvaskemiddel på det sted, hvor kortet skal opsættes. Derved kan man stille og roligt presse evt. luftbobler ud fra kortet, mens det sættes op.

Og husk! Sæt ikke hele kortet op på en gang. Start i toppen og arbejd dig så stille og roligt nedad, mens evt. luftbobler presses ud til siden af kortet. Derved får du det flotteste resultat.

Når du sætter de lande på kortet, skal du også passe på ikke at strække landende for meget. Klistermærkerne er lavet af plastfolie, og kan trækkes ud af facon, hvis der hives for meget i dem. Men hvis du er forsigtig og giver dig tid, er det let at have med at gøre.

De respektive lande er lige til at klæbe op på kortet. Her er det Sverige, der bliver ’markeret’.

 

Europakortet er set hos CampingDeals.dk til 310,- kr.

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information