Forrsmatrikel helle 010616 01

Vi har gennem nogle år hvert forår haft en plads på Svendborg Sund Camping. Selvom vi er kommet her gennem en årrække, så er vi stadig ikke færdige med at finde nye steder på Tåsinge og inde i Svendborg, som vi ikke har set endnu. Og samtidig nyder vi den ro og stemning, der er på pladsen helt enormt.

Annonce:

Pladsen er 3* og ligger superdejligt lige ned til Svendborg Sund. Ja faktisk kan man som ’nomade’-campist ligger på klinten lige ud til sundet og have den dejligste udsigt over mod Svendborg. Vi fastliggere ligger lidt inde på pladsen og vi må sige, at i de perioder hvor det blæser meget, så er vi rigtig glade for det. Pladsen har også sin egen sø og det er også muligt at ligge lige ud til den.

Forrsmatrikel helle 010616 02Man kan bo næsten med pløkkene i vandkanten

Der er to toiletbygninger på pladsen – dog er der kun bad i det ene. Til gengæld er her dejlige familiebaderum, som vi bliver opfordret til at bruge mest muligt. Det er også muligt at leje hytter – de største med eget bad og toilet. 

På pladsen findes en lille butik sammen med receptionen. Her kan man også bestille morgenbrød fra den lokale bager. Og det er ren fryd.

Annonce:

Forrsmatrikel helle 010616 03Den største toiletbygning og den største legeplads.

Der er to legepladser på pladsen og en dyregård med kaniner og geder. Legepladserne er ikke forkromede superlegepladser, men når vi har haft børn med, så har de fint kunne underholde sig. Og ellers må vi jo sige, at der går oceaner af tid med at kæle med gederne og kaninerne – især når der er små kaninunger eller gedekid 

Forrsmatrikel helle 010616 04Gedekid og kaniner, der vil kæles for.
Da vi skulle finde den rigtige forårsplads for os, så lagde vi vægt på, at der var mulighed for at gå tur med hunden. Og det skulle ikke bare være hen ad stranden og tilbage igen eller hen ad vejen og tilbage igen. Her har vi fundet den perfekte rute ud over Skansen.

Forrsmatrikel helle 010616 05Udsigt over Skansen med Svendborgsundbroen i baggrunden

Skansen er en fredet græsklædt odde, som hvert år afgræsses af kreaturer. Vi starter med at følge asfaltvejen hen til kreaturfolden og går så indover Skansen. Fra den yderste spids er der en flot udsigt over mod Svendborg og mod Svendborgsundbroen, men også kigget ud over de små kanaler i den våde del af området er smuk. Fra Skansen går der en sti langs vandet retur til pladsen. Denne sti går over et lille vandløb og gennem et lille stykke bøgeskov.

Forrsmatrikel helle 010616 06Udsigt over Svendborg fra Skansen

Skal vi på en længere gåtur, så går vi til Troense. Vi har fundet en rute, der går mindst muligt på asfalt, men mere over et vådområde, gennem en meget varieret skov og gennem et stort område med ramsløg.

Forrsmatrikel helle 010616 07Bøgeskov en forårsdag – bliver det smukkere?

Forrsmatrikel helle 010616 08Ramsløg så langt øjet rækker!

Forrsmatrikel helle 010616 09Så nærmer vi os Troense

Troense er en gammel hyggelig skipperby, med fine gamle bindingsværkshuse med stråtag.

Forrsmatrikel helle 010616 10Troense

Forrsmatrikel helle 010616 11Troense

Skal vi på en længere gåtur så fortsætter vi til Valdemars Slot, som ligger på den anden side af Troense. Valdemars Slot er opført i 1639-44 af Christian den 4., som en gave til sønnen greve Valdemar Christian. Der blev ikke sparet på noget i forbindelse med opførelsen – ja faktisk blev renæssanceslottet større end kongens eget Rosenborg.

Forrsmatrikel helle 010616 12Valdemars Slot

Valdemar fik dog aldrig selv glæde af slottet, da han rejste rundt på Europas krigsskuepladser og døde 34 år gammel i Polen.

Under svenskerkrigene blev slottet voldsomt beskadiget, men søhelten Niels Juel istandsatte og ombyggede slottet i 1678. Senere opførte sønnesønnen Kammerherrer Niels Juel de statelige porthuse, den kunstige sø foran slottet, staldlængerne ved søen og tepavillionen ved stranden.

I dag er her bl.a. museum og restaurant.

Forrsmatrikel helle 010616 13Porthusene er helt utrolig smukke.

Forrsmatrikel helle 010616 14Tepavillionen, hvor der afholdes mange bryllupper.

Når man så har bevæget sig helt her ud, så skal man ikke snyde sig selv for de to kæmpetræer: Mammutten og Ambrosiusegen.

Mammutten står lige på den modsatte side af søen og er et stort stedsegrønt nåletræ med en fantastisk blød og trævlet bark. Det kan blive op til 85 meter højt og stammer oprindeligt fra Californien. De ældste træer kan være op til 3500 år gamle og med en bark på 90cm i tykkelsen ved foden…

Så gammelt og tykt var dette eksemplar dog ikke - men det er stadig stort, når man ser Søren ved foden af det.

Forrsmatrikel helle 010616 15Mammut-træet og Søren

Ambrosiusegen står lidt længere ude af vejen og er et 400 år gammelt egetræ med en stamme på over 7 meter i omkreds. Den er opkaldt efter digteren Ambrosius Stub, som var huspoet på Valdemars Slot og han skulle efter sigende ofte have siddet her for at læse eller skrive.

Forrsmatrikel helle 010616 16Ambrosiusegen og vore lille bil…

Hvis man holder af sådanne gamle historier, så er det helt oplagt at lægge vejen forbi Landet Kirke og Nørreskoven. For det var her dramaet med Elvira Madigan og Sixten Sparre fandt sted!

Elvira Madigan var den kendte linedanser som turnerede med moderens og stedfaderens cirkus. De optrådte over det meste af Europa og kom i 1888 til Kristianstad i Skåne. Her forelskede den svenske adelsmand og løjtnant Sixten Sparre sig i Elvira og han kom aften efter aften for at se forestillingen. Året efter, da cirkusset kom til en anden svensk by, kom han igen og parret indledte et forhold som måtte holdes hemmeligt, da Sixten var gift og havde 2 børn.

Forrsmatrikel helle 010616 17Landet Kirke

De fortsatte forholdet og i juni 1889 skrev Sixten til Elvira og fortalte at han var blevet skilt. Elvira pantsatte sine smykker og tog straks med toget hen til Sixten. Sixten deserterede fra militæret og tog via København til Svendborg, hvor de lod som om de var på bryllupsrejse.

I juli ankom et andet cirkus til Svendborg og de blev nu nervøse for om de ville blive genkendt og flygtede derefter til Troense. Da de løb tør for penge og ingen ville låne dem flere, sagde de, at de tog på skovtur. De tog ud i Nørreskoven, hvor Sixten først skød Elvira og derefter sig selv.

Forrsmatrikel helle 010616 18Elvira og Sixtens gravsted

Når man er på Svendborg Sund Camping er der ikke langt over til Svendborg. I sæsonen kan man sejle med veteranfærgen Helge og ellers tager det ca. 10 minutter i bilen at komme over til centrum.

Svendborg har en hyggelig gågade med alle de gængse butikker – og en helt speciel te-butik, som vi skal ind i mindst en gang hvert forår!

Forrsmatrikel helle 010616 19Pistolstræde…

Hvert forår er der også international klovnefestival i byen. Så er der klovner overalt i 4 dage – om lørdagen er der klovneoptog gennem byen og optræden på alle gadehjørner. Det er vældigt hyggeligt.

Forrsmatrikel helle 010616 20Klovnefestival

Forrsmatrikel helle 010616 21Klovnefestival

I byen findes også Naturama, som er et naturhistorisk museum, som er bygget ved siden af Svendborg Zoologiske Museum. Det rummer udstoppede dyr i massevis - med vægten lagt på Nordeuropas vilde dyreliv.

Naturama blev indviet i 2005 - og navnet er en sammentrækning af natur og drama... Udstillingen er bygget op i 3 niveauer: luft-, land- og vandniveauet.

Forrsmatrikel helle 010616 22Naturama

Forrsmatrikel helle 010616 23Naturama

Og selvom vi får besøgt mange steder, så går meget af vores tid på forårsmatriklen alligevel med at slappe af ….. og nyde udsigten over sundet.

Forrsmatrikel helle 010616 24Sejladsen Fyn Rundt kommer forbi hvert år – det her år gik det lidt langsomt…

Forrsmatrikel helle 010616 25Solnedgang – bliver det bedre?

Læs om flere spændende ting på Helle og Sørens hjemmeside Rosefrederiksen.dk

 Links: Svendborg Sund Camping

 

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information