Adria Alpina 663 HT

Vi har købt en ny redaktionsvogn på AltOmCamping.dk, og på mange måder, er det den mærkeligste campingvognshandel, vi nogensinde har oplevet. 

 

Det hele startede på Ferie For Alle 2018 i Herning. På Adrias stand så vi – igen – Adria Alpina 663 HT. Den havde vi kigget på før. Den havde lige præcis den indretning, som vi så gerne ville have.  Vi havde også haft kig på en Kabe Imperial med samme indretning. Vi kan virkelig godt lide Kabe campingvogne. De er af super kvalitet og gennemført lækre. Men en prisforskel på lidt over 350.000 kr. trak unægtelig i Adrias retning.

Adria Alpina 663 HT som vi så den på Ferie For Alle. Og igen blev vi meget begejstret over denAdria Alpina 663 HT som vi så den på Ferie For Alle. Og igen blev vi meget begejstret over den

Mens vi stod og kiggede på Adria’en, kom Preben fra Holbæk Caravan Center over til os, og sagde lidt spøgefuldt, at han fik en model magen til hjem til Maj, og den kunne da hurtig blive vores. 

Vi svarede, at det var vi sådan set ikke i tvivl om, men der var lige spørgsmålet om, hvor meget vi kunne sælge vores nuværende Adria Adora for. Det mente Preben at vi nok kunne finde ud af, og så snakkede vi ikke mere om det.

Samme aften, da vi sad og slappede af i vores campingvogn, fik vi en e-mail fra Preben med en byttepris på vores campingvogn. Og så gik vi i tænkeboks. Næste dag mødtes vi igen med Preben, og talte lidt sammen om Alpina’en. På tidspunkt kiggede Ann Karina og jeg på hinanden, og sagde: Lad os gøre det. 

”Mener I det?”, spurgte Preben, Da vi sagde ja, sagde han tillykke og gav os hånden. Og det var det. Der blev ikke skrevet slutseddel eller nogen anden form for aftale ned. Et håndslag, og så gik vi videre. 

Adria Alpina 663 HT er indrette med et stort køkken forrest i campingvognen. Det var en af de ting vi vægtede højt ved valgte af ny campingvogn.Adria Alpina 663 HT er indrette med et stort køkken forrest i campingvognen. Det var en af de ting vi vægtede højt ved valgte af ny campingvogn.

Vi morede os lidt, for vi kom til at tænke på, at vi lige havde handlet campingvogn, som man handler en ko på et dyrskue. Men vi tænkte at, Preben nok sendte nogle papirer e.l. efter messen. Men der kom aldrig noget. 

Nu skal det siges, at vi kender Preben gennem branchen, og har gjort det gennem flere år. Vi er ikke nære venner, og ses ikke privat, men vi har alligevel et godt professionelt forhold baseret på god kemi, respekt og tillid.

Vores nye campingvogn har stort tværstillet badeværelse bagerst i campingvognen med separat brusekabineVores nye campingvogn har stort tværstillet badeværelse bagerst i campingvognen med separat brusekabine

Ugerne gik, og maj måned nærmede sig. Vi sendte et par e-mails til Holbæk Caravan Center med besked om, hvordan vi gerne ville have udstyret vores nye campingvogn, og hvordan vi ville have den finansieret. VI fik svar tilbage med godt nyt – der var kommet en leveringsdato på vores nye campingvogn.

Soveafdelingen med den store fritstående dobbeltseng var også et af de krav vi havde til vores nye campingvognSoveafdelingen med den store fritstående dobbeltseng var også et af de krav vi havde til vores nye campingvogn

Ugen inden vi skulle have leveret vores uge campingvogn, kørte jeg op til Holbæk med vores gamle Adora, aflevere den og overdrog registreringsattesten. Jeg havde måske her forventet en slutseddel, eller en kvittering for den afleverede Adora, men nej. Der var stadig ingen papirer på denne handel.

Ugen efter kunne vi så hente vores nye campingvogn. Preben havde nok en af de korteste afleveringer nogensinde. Som campingjournalister ved vi ret meget om teknik campingvogne og især Adria, da vi har haft 3 Adria’er før denne. Men det var super positivt, at man hos Holbæk Caravan Center åbenbart altid sætter god tid af til en grundig aflevering af en ny campingvogn. 

Efter afleveringen, blev vi tage med ind på kontoret. Og først her så vi endelig en slutseddel, registreringsattest og låneaftale. Der var et par ting, der lige skulle rettes til, men det skete uden problemer og hurtigt. 

Så er vores nye campingvogn hægtet på krogen, og vi er på vej hjem fra Holbæk Caravan CenterSå er vores nye campingvogn hægtet på krogen, og vi er på vej hjem fra Holbæk Caravan Center

I en tid hvor man er vant til at en handel til over 250.000 kr. bliver dokumenteret i alle detaljer, har denne handel været en spøjs og dejlig oplevelse. Der er ikke blevet glemt noget, og alle aftaler er blevet overholdt, selvom der handlen blev aftalt mundtligt og bekræftet med et håndtryk. Det efterlader unægtelig et godt indtryk af Holbæk Caravan Center.

Så kom der en ny campingvogn i indkørslen. Så kom der en ny campingvogn i indkørslen. 

Så nu står vores nye Adria Alpina 663 HT i vores indkørsel. Nu skal den udstyres og gøres klar til sommerens ture. Og vi glæder os til at skulle bruge den som base for mange års rejseartikler og tests og campingvideoer.

Se mere til: Adria Alpina 663 HTog Holbæk Caravan Center

 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information