Kite surfere på Nordsø Camping

For Nordsø Camping & Badeland ved den jyske Vestkyst betyder det lukkede luftrum ekstra gæster. De unikke vindforhold og placeringen kan nemlig konkurrere med destinationer sydpå.

Annonce:

Jesper Thomsen, indehaver af 4Elements, som driver surfkurser i Skandinavien fortæller: "Da vore aflyste fly til Italien var en realitet, var valget ikke svært. De fantastiske vindforhold, strandene og Ringkøbing Fjord er som paradis for surferne".

Jesper ved, hvad han taler om. I de sidste 4 år har han afholdt stribevis af surf kurser for norske kursister med udgangspunkt fra Nordsø Camping & Badeland i første klitrække.

Efter køreturen fra Norge ankom gruppen med instruktører og elever fra flere norske Folkehøjskoler til Nordsø Camping & Badeland og blev indkvarteret i pladsens mange feriehytter. Blot få minutter efter stod de på stranden og kæmpede med de enorme farvestrålende kites, en slags drager.

Kite surfere på Nordsø Camping
Her ses deltagerne øve sig på den specielle surf disciplin Kite Surfing på stranden neden for Nordsø Camping & Badeland, der på grund af de aflyste fly, glæder sig over flere gæster

Annonce:

Italien var det oprindelige mål, men selvom deltagerne nu må nøjes med danske varmegrader, er de begejstrede for den barske natur, hvor blæst er et must og de hvide sandstrande er meget fjernt fra de norske fjelde. Og mon ikke også campingpladsens indendørs badeland kan give gæsterne lidt feriestemning.

For campingpladsen er de ekstra gæster yderst velkomne og alle sejl er sat til for at gruppen skal få en god alternativ ferieoplevelse.

Kite surfere på Nordsø Camping
En Kite-surfer i fuld fart hen over Vesterhavets bølger

"Vi plejer at sige, at vi er her på naturens betingelser - og det passer nu i mere end én forstand. Konsekvenserne af vulkanudbruddet rykker tæt på og omfanget er voldsomt, men midt i det hele betyder det så pludselig en bedre kapacitetsudnyttelse" siger Camilla Dvinge fra Dancamps, der blandt andet ejer Nordsø Camping & Badeland. Hun skulle i øvrigt selv have sat sig i flyet til Holland for at deltage på en rejsemesse, men det bliver nok også ændret.

Pressemeddelelse

Links:
Relevante Link(s) : Nordsø Camping & Badeland
Se også: Efterårsferie på Nordsø Camping & Badeland

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information