Image

Selvom det er vinter, er der rimeligt mange vinteråbne campingpladser i Danmark. Så der er ingen grund til ikke fortsat at tage på camping.

Annonce:

Indrømmet - vi camperer mest om sommeren, men selv om vores ture bliver færre, nyder vi stadig at tage på tur med vores campingvogn om vinteren også. Pga. vejret opholder vi os mere inden i campingvognen end om sommeren. Vi er derfor mere sammen som familie, og får snakket rigtig meget sammen. Vi hygger os med madlavning, læser og får slappet af.

Image
Karina og Sissel leger i Sissels seng

Selvom det kan være koldt og blæsende, er vintervejret i Danmark sjældent så slemt, at man absolut skal have en decideret vintervogn, for at tage på camping. Man kan sagtens holde varmen i en helt almindelig campingvogn. I sidste ende er det blot et spørgsmål om, hvor meget gas man bruger på at varme campingvognen op. Fryser det meget, er der dog nogle forholdsregler at tage. Dem kan du læse mere om ved at følge linket nederst på denne side.

Image
Receptionen på Topcamp Feddet. Om vinteren henvender man sig nu i butikken

Annonce:

En anden ting ved at campere uden for sæsonen er, at der er en dejlig ro på campingpladsen. Der er ikke så mange campister, så der er god plads. Og det var netop få at opleve denne ro, at vi tog til Topcamp Feddet en weekend midt i december. Line skulle spille håndbold, så vi havde kun Sissel med.

Image
Sissel er meget interesseret i den indirekte belysning.

Det var Sissels første tur i vores nye Adria, og vi var lidt spændte på, hvordan hun ville tage imod den nye campingvogn. Men det gik fint. Hun brugte en lille time på at ligge i sin seng i campingvognen og kigge sig omkring. Så kunne vi se på hende, at vognen var godkendt og at hun følte sig hjemme. En rigtig god ting ved vores nye campingvogn er, at sædet fra Sissels stol uden videre kan placeres i rundsiddegruppen. Nu kan Sissel også sidde med ved bordet og hygge med os andre. Det nød hun meget.

Image
Campingpladsen ligger direkte ned til stranden

Men generelt nyder Sissel nu det at være på camping meget. Hun er jo sammen med mor og far døgnet rundt, og der bliver hygget, læst, leget, gået ture m.m. Og det jo ikke specielt for Sissel. Sådan vil alle børn sikkert have det.

Image
Campingpladsens naturlegeplads

Image
Sissel elsker at komme med på tur - især ned til stranden

Image
Men det er lidt hårdt at trække hendes stol gennem sandet

Topcamp Feddet er en stor og dejlig campingplads. Den ligger direkte ned til Fakse Bugt, og ved Østenvind kan man tydeligt høre bølgernes brusen mod stranden. Enhederne er plane og store, og der er 10A el-tilslutning på alle enheder.

Image
Campingpladsens butik har et stort udvalg af varer - også om vinteren

Servicebygningerne er ren luksus, og varmt vand er inkluderet i prisen. Der er en meget velassorteret butik på campingpladsen. Topcamp Feddet ligger ca. 70 km. fra København, og vejene dertil er udmærkede.

Image
Servicebygningerne er flotte, super rene og nye

Image
Dette er mændenes baderum

Image
Også køkkenerne er meget flotte og moderne

Så medmindre at man har taget hjulene af sin campingvogn og klodset den op, så kan vi kun opfordre til, at man prøver at tage på et par weekendture om vinteren også. Det er en dejlig måde at campere på. Prøv det - og du vil sikkert give os ret.

Send til Facebook

Links:
Hjemmeside: Topcamp Feddet
Artikel: Gode råd til vintercampister

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information