Vi havde ikke troet at vores datters handicap skulle have nogen betydning for os som vintercampister. Men der blev vi klogere…

Vi havde bestemt os for at besøge Dronningemølle Strandcamping i Pinsen. Vi havde hørt meget godt om pladsen, og glædede os til at tilbringe nogle dage der. Da vores bil stadig var på værksted, hjalp nogle gode venner os med at trække vores campingvogn op til campingpladsen. 

Da vi planlagde at køre til Rhinen, Italien og Østrig i sommeren 2005, viste vi, at vi ville få et problem mht. opbevaring af Sissels mad og medicin.

  Selvom vi har et rimeligt stort fortelt (forteltsmål 1000), har vi haft problemer med at få plads til alle Sissels hjælpemidler og samtidig selv kunne opholde os i forteltet. Tit har vi haft en fornemmelse af, at vores fortelt mere fungerede som et lagerlokale i en hjælpemiddelcentral end et hyggeligt sted at opholde sig på vores campingture.

  Det er aldrig sjovt for børn at køre langt i bil. Uanset hvor meget man prøver at aktivere sine børn, kommer der som regel en eller flere perioder hvor børnene er rastløse pga. varme, kedsomhed og mangel på bevægelse.

Vi besøgte Klim Strand Camping  d. 17. til d. 26. juni 2005. Pladsen hører hjemme i blandt TopCamp campingpladserne, og vi må sige at alt var i top der. Top-service, top-forhold, top-standpladser, top-faciliteter osv. osv.. Faktisk må vi indrømme, at det er den bedste campingplads, vi til dato har besøgt.

  Så er campingsæsonen i gang - langt om længe. Hele vinteren har vi gået og ventet og glædet os til at komme på camping igen. Vi havde håbet på, at kunne komme af sted i påsken, men ak - det var stadig for koldt. Vores Adria er ikke vinterisoleret, og med nattefrost ned til -5 grader turde vi ikke fylde vand på campingvognen.

  At tage på ferie med et handicappet barn, er en udfordring. Som forældre til to dejlige piger på hhv. 9 og 6, hvor den yngste er svært handicappet, har vi måtte sande dette på godt og ondt.  Vi har valgt at videregive nogle af vores erfaringer op oplevelser her.