Vinter i Tivoli vender tilbage i 2020
Tivolis vintersæson går fra den 31. jan.2020 til den 23. februar 2020, hvor mange har vinterferie. Valentinsdag og fastelavn ligger i samme periode. Haven er vinterscenograferet, blandt andet med en ottekantet skøjtebane med lysloft foran Nimb. Musicalen Mamma Mia spiller i Koncertsalen, der er nye lysscenografier og åbent i restauranter og forlystelser. Den nye rutsjebane Mælkevejen, der fik premiere i december indgår naturligvis også i det store vinterprogram.