aoc logo 246

 

 Image

Midt i hjertet af Alperne, i den del af Østrig der grænser op til Tyskland, Italien og Schweiz, ligger en lille region med store traditioner.

Delstaten Tirol er især berømt som værtsland for sports- og naturbegejstrede feriegæster. Hvert år strømmer tusindvis af mennesker fra hele verden til dette pragtfulde bjerglandskab, for at opleve en uforglemmelig sommer- eller vinterferie her.

Om sommeren er vandreturene de mest populære ferieaktiviteter. Der er ture i alle sværhedsgrader - fra afslappende traveture nede i dalen ad stier fra hytte til hytte, over flotte rundture med tindebestigninger til stier langt oppe i højderne med formidabel udsigt.

Tirols landskab er desuden ideelt for passionerede mountainbikere. Her finder man bjergstrækninger proppet med strabadser over skrappe og stejle bjergkamme til forfriskende trails hen over saftige enge og grønne marker - masser af valgmuligheder for en ”off road”-oplevelse på den tohjulede.

For familier med børn er Tirol et vaskeægte ferieparadis. Både en lang række hoteller, men så sandelig også hele landsbyer, de såkaldte ”familiereder”, har en særlig familievenlig infrastruktur og tilbyder et flot program, så man med garanti kan få en afvekslende og ubekymret ferie med børn i alle størrelser.

Også campingfans får virkelig valuta for pengene her i hjertet af Alperne - ligegyldigt om de rejser rundt med telt, campingvogn eller autocamper. Der er omkring 100 topudstyrede campingpladser med vidt forskellig beliggenhed - direkte ved søen, i bjergene eller i skoven - der gør campingferien til en komfortabel oplevelse i naturen. Mange af pladserne finder man år efter år på de anerkendte campingguiders toplister.

Links
Ferie i Østrig

Pressemeddelelse

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information