aoc logo 246

 

Adria Le Mans

Ved dette års 24 timers race i Le Mans er Team ADRIA blandt favoritterne til at indtage podiet i serien »GTE Am«. I år er Adria Mobil af flere grunde meget stolt sponsor af det franske IMSA Performance Team, der kæmper om førstepladsen ved det legendariske motorløb Le Mans, den 16.-17. juni 2012 i kategorien »GTE Am«.

Det franske ”ADRIA Team” deltager med sin Porsche 997 RSR og oddsene er gode – ikke alene har teamet fremvist flotte resultater i foråret, men det var også netop denne bil vandt der vandt Le Mans i GTE Am serien i 2011.

Adria direktør bag rattet

Ny bag rattet finder man Anthony Pons, der til dagligt er direktør hos Socanor – den franske distributør af ADRIA campingvogne og autocampere. Dermed er det ikke kun bilens overflade der udstråler ADRIA, men også i hjertet af den hidsige racer.

Adria Le Mans
Den franske direktør for Adria i Frankrig Anthony Pons (t.v.) sammen med kørerteamet

Øvrige kørere i teamet er Raymond Narac, der har 7 Le Mans løb med i bagagen, samt Nicolas Armindo som vandt den tyske Porsche Carrera Cup i 2010.

Flere års fokuseret forberedelse

Det har krævet mere end 2 års forberedelse af Anthony Pons for at kvalificere sig til Le Mans. Men fokus og beslutsomhed er da heller ikke ukendt for familien Pons, der igennem mere end 10 år har fremvist flotte resultater for Adria på det franske marked.

Adria Le Mans
Gad vide hvor meget den må trække? ;)

Som en del af forberedelsen til dette års Le Mans deltog ”Team ADRIA” i det belgiske løb ”Belgian Spa Francorchamps” (WEC FIA) den 5. maj, hvor det hårdtarbejdende team indtog førstepladsen. En flot sejr, der også gav holdet mulighed for at fintune bilen og i øvrigt lejlighed til at køre mod nogle af de bedste hold i verden.

Links:
Relevante Link(s) : Adria

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information