aoc logo 246

 

rasteplads camping

Det er et stigende problem at især udenlandske eksportchauffører optager plads på de danske rastepladser i dagevis, mens de venter på at få en tur hjem. Det vil et nyt lovforslag forsøge at komme til livs. Men det får desværre store konsekvenser for campister.

 

Alle kender problemet. Det er næste umuligt at på plads på en dansk rasteplads, fordi alle pladser – også dem forbeholdt personvogne og campingvogne – er optaget af udenlandske lastvognstog, der venter på tur hjem.

I Tyskland forsøger man at løse problemet ved at gøre det umuligt for lastvogne at komme ind på parkeringspladser forbeholdt personvogne. Men det er en dyr løsning, så i Danmark vil man nu søge at løse problemet med et lovforslag.

Slut med camping på rastepladser

Vedtages det nye lovforslag, vil det fremover kun være lovligt at opholde sig i to timer på en dansk rasteplads.

2 timer er rigelig tid til at få noget at spise, komme på toilettet, tanke og evt. hvile sig lidt. Og det er vel i bund og grund det en rasteplads skal bruges til.

Så hvis de nye forslag vedtages, så er det slut med at bruge danske rastepladser som campingpladser. Dvs. slut med at overnatte på rastepladsen inden man kører videre. Det får nok ikke den store betydning for campister med campingvogn, der i forvejen er vant til at gøre brug af campingpladser.

Men det vil definitivt forhindre autocampere i at bruge rastepladser som Stellplätze. Og da flere kommuner i stigende grad indfører lokale parkeringsregler for at forhindre camping ved havne og strande, er konsekvensen nok, at camping fremover vil henvist til egentlige campingpladser.

Transportbranchen forudser store problemer

Fra organisationerne bag den danske transportbranche forventer man store problemer med at overholde køre/hviletidsbestemmelser. Men ligesom det ikke er en statslig opgave af skaffe campister gratis overnatningsmuligheder, således mener et flertal bag det nye lovforslag, at det må være branchens eget problem at sørge for rastepladser til lastvogne.

Det påpeges, at det f.eks. kan ske på arealer ved de danske speditører eller fragtcentraler, eller at branchen selv opfører rastepladser alene forbeholdt lastvogne. Men holdningen er klar. Det er ikke en statslig opgave at sørge for gratis overnatning til campister eller lastvogne.

Forventes vedtaget hurtigt

For ikke at skulle stå overfor store anlægsudgifter enten til udvidelse af danske rastepladser eller til at forhindre lastvogne i at optage pladser forbeholdt personvogne, forventes det nyt lovforslag vedtaget allerede inden sommeren 2018.

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information